Nordmand har gransket Liste Ø

Den norske forfatter og journalist Fredrik V. Sand udgav i foråret sin første bog ”Den danske suksessen Enhedslisten”. Bogen forsøger at give svar på, hvordan vores parti er lykkedes med at blive Danmarks fjerdestørste. Rød+Grøn har snakket med ham om, hvorfor han har skrevet om Enhedslisten, og hvad man som norsk venstrefløj kan lære af ”Den danske suksessen”.

Daniel Panduro

Først og fremmest, tillykke med bogen, som har fået gode anmeldelser i den norske presse. Du bor jo til dagligt langt fra den danske politiske virkelighed; hvad gjorde dig interesseret i at skrive en bog om Enhedslisten?

– Det er ti år siden, jeg fik øjnene op for Enhedslisten. Det skyldtes i høj grad noget så banalt, som at I havde friskere og morsommere løbesedler end partierne på venstrefløjen i Norge. Men lige så vigtigt var det nok, at i Norge var Sosialistisk Venstreparti i regering og Rødt udenfor Stortinget. I Danmark var der et reelt socialistisk parti i Folketinget.
– Så var jeg til Enhedslistens valgfest i 2015. Den aften fik Enhedslisten større tilslutning end partierne til venstre for Arbeiderpartiet tilsammen har fået ved alle valg i Norge efter 2007. Men det var faktisk ikke succesen i sig selv, som sporede mig ind på at skrive en bog. Det var mere den spænding, jeg oplevede i nogle centrale modsætninger i Enhedslistens udvikling. Mellem fornyelse og tradition, mellem protest og indflydelse, mellem by og land.  Jeg tænkte: ”Her er der noget spændende!”. Samtidig har det været interessant at følge, hvordan Enhedslisten navigerede mellem højrepopulismen på den ene side og et nyt grønt parti på den anden.

Så din lyst til at skrive var altså både politisk og personligt motiveret?

– Tja. Det var et ønske om at formidle noget, som forhåbentlig kan være til nytte for flere på venstrefløjen, men måske lige så meget et behov for selv at forstå det bedre. Udgangspunktet er en brændende interesse for politik, og for hvordan venstrefløjen kan gøre tingene anderledes, end de hidtil er blevet gjort, og lykkes med det.

Din bog er udkommet i serien “Radikale bevegelser” sammen med bøger om Jeremy Corbyn, Syriza og Podemos – ser du en sammenhæng mellem disse tre og Enhedslisten?

– Nogle fællestræk er der i hvert fald. For eksempel har en økonomisk krise skabt nogle materielle forudsætninger for, hvordan disse partier og bevægelser har ramt en nerve i deres respektive lande. For Enhedslistens vedkommende har dagpengereformen stået meget centralt. Samtidig har alle bevægelserne det til fælles, at deres frontfigurer har spillet en central rolle – selv om Jeremy Corbyn og Johanne Schmidt-Nielsen har gjort det på to ganske forskellige måder. Men måske allervigtigst er viljen til at give slip på dogmer og traditioner for at kunne samle brede, folkelige alliancer bag det socialistiske projekt.

Hvilke kilder har du haft adgang til, for at skrive historien om Enhedslisten?

– Jeg har læst utrolig mange numre af Rød+Grøn, og alt, hvad jeg har kunnet få fat i af protokoller, beretninger og sagsakter, avisartikler, blogindlæg, Facebook-diskussioner, bøger fra den danske venstrefløj og andre skriftlige kilder. Jeg har interviewet medlemmer af folketingsgruppen med forskellige perspektiver på Enhedslistens udvikling. Samtidig har jeg snakket med Enhedslisten-medlemmer fra Hvidovre til Horsens. Endelig har jeg snakket med journalister og andre, som har fulgt historien udefra. Tidligere har jeg også været hovedbestyrelsesmedlem i Rød Ungdom og Rødt i flere år. Dengang var jeg i kontakt med mange forskellige mennesker fra SUF og Enhedslisten. Jeg har besøgt en del konferencer og årsmøder. Jeg har også familie i Danmark, som har gjort, at jeg har set Enhedslisten og det politiske landskab fra endnu flere interessante vinkler.

Din historieskrivning er meget båret af personer, i hvor høj grad mener at du Enhedslistens udvikling er styret af personer?

– Hvad enten man skal forandre et samfund eller et politisk parti, er det helt klart, at personer spiller en afgørende rolle. Både som enkeltpersoner med engagement og gode ideer, og som et fællesskab, der kan udgøre en politisk kraft. Min opfattelse er, at behovet for at gøre noget anderledes var en ganske kollektiv erkendelse i Enhedslisten, men at arbejdet med at igangsætte og anføre fornyelsen tilfaldt nogle enkeltpersoner. Samtidig er det selvfølgelig også afgørende, at en politisk bevægelse ikke står og falder med nogle få enkeltpersoner, hvis den skal blive til mere end et ’one hit wonder’.

– Politikken er selvfølgelig helt central, også i bogen. Enhedslisten har i flere betydningsfulde politiske sager været i stand til at “fange tidsånden” bedre end de andre partier, gerne før emnerne for alvor er kommet op til overfladen og har sat aftryk på den politiske debat. Det har vi blandt andet set med dagpengesagen og salget af DONG.

Nogle dele af den danske venstrefløj har allerede lige efter bogen kom ud kritiseret den for ikke at give et fuldstændigt billede af partiets udvikling. Hvordan forholder du dig til den kritik?

– Jeg vil sige, at bogen dækker ganske mange sider af Enhedslisten, men at nogle nødvendigvis fylder mere end andre. Jeg har også været optaget af at synliggøre relevant kritik og uenighed undervejs. De kilder, jeg har baseret mig på, har jeg efter bedste evne forsøgt at gengive præcist. Men selvfølgelig vil der være nogle blinde vinkler. Bogen er også kort, og det er bevidst – for inspirerende fortællinger om bevægelser, som lykkes, bør skrives, så de bliver tilgængelige for flest mulige. Så kan de også spille en mobiliserende rolle, som måske er lige så vigtig som den historiske.

Hvad kan Enhedslistens egne medlemmer få ud af at læse bogen?

– Selv om mange af hændelserne, som omtales, er velkendte, håber jeg, at bogen kan give nogle nye perspektiver, placere ting i en sammenhæng og måske inspirere til videre diskussion og udvikling. Forhåbentlig kan den også være til forlystelse. Og hvem ved, måske der også er noget at finde i bogen, som ikke særlig mange vidste allerede, selv ikke Enhedslistens veloplyste medlemmer?