Årsoverblikket 2018

klik = Afdelingernes årsoverblik 2018

Om årsoverblikket

Årsoverblikket kan I bruge, når I skal lægge afdelingens egen mødeplan. I kan også bruge det til at få overblik over, hvornår I skal forholde jer til forskellige emner; hvem der skal med på hvilke kurser, ringerunder til medlemmer i restance osv.

Ting I (formentlig) skal reagere på, er skrevet i venstre side. Ting der (formentlig) mest er til almen info er lagt i højre side.

Årsoverblikket er lavet i Word, så I selv kan skrive videre, ændre, slette… I får det også i pdf, så I kan printe og skrive til i hånden. Det bliver sendt til alle afdelingskontaktpersoner og -bestyrelsesmedlemmer tre gange om året; i marts hvor generalforsamlingerne er afholdt og en ny bestyrelse er tiltrådt (i de fleste afdelinger), i juni når det nyvalgte HB har planlagt efterårets aktiviteter, og i december når afdelingsbestyrelsen skal til at lægge arbejdsplan for næste år.

Links og deadlines

Tjek altid linket, da der kan være ændringer fx som følge af politiske begivenheder. Landskontoret bestræber sig på, at ændringer bliver meldt ud i organisationsnyt, som kommer på mail mandage i ulige uger.

Brug kalenderen på Enhedslistens hjemmeside – og på jeres lokalhjemmeside

I er altid velkomne til at lægge arrangementer op på Enhedslistens kalender. Der kan gå op til et par dage, før jeres arrangement kan ses på hjemmesiden. Det skyldes, at en ansat skal tjekke, at opslaget ikke er skrevet af en spamrobot.

På jeres egen lokalhjemmeside kan opslaget derimod ses med det samme. Webmaster og andre kan finde vejledning i lokalhjemmesider i værktøjskassen her.

Feedback

Savner du nogen typer af oplysninger? Er nogen oplysninger inderligt overflødige og/eller giver anledning til forvirring? Så send mig en mail på nina@enhedslisten.dk om det. Vi kan kun udvikle årsoverblikket til det bedre, hvis vi er sammen om det.

God fornøjelse!

Nina, Landskontoret