Vi har modtaget nedenstående indlæg fra Carsten til præcisering af avisartikel og Laust Kristian Høgedahls forskningsrapport.
Læs artikel og rapport i forrige nyhedsindlæg (fho)
“Sort bælte i arbejdsmarkedskonflikter”
Sæby d. 29. marts 2018.
Kommentarer til spørgsmålet om arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige på baggrund af avisartikel og Laust Kristian Høgedahls forskningsrapport fra Aalborg universitet.
Med nedlæggelsen af personalestyrelsen og oprettelse af moderniseringsstyrelsen sker der en sammenkobling mellem statens moderniseringsplaner og arbejdsgiverfunktionen.
Med Thorning regeringens reformer bliver der sat kroner og ører på hvad der skal til af ændringer i løn og arbejdsvilkår for at staten kan gennemføre deres ønskede reformer indenfor den udgiftspolitiske ramme. Hermed forsvinder muligheden for reelle forhandlinger i det omfang de ikke passer ind i den udgiftspolitiske ramme. Dette sås klart ved OK 2013 i forhold til lærernes arbejdstidsaftale.
Det samme har vi set op til de nuværende forhandlinger, hvor staten vil fjerne den betalte middagspause for at finansiere andre ting (f. eks. Yderligere skattelettelser).
Brugen af lockout våbenet bliver også en væsentlig del af statens og kommunernes magtmisbrug i forhold til at få afbalancerede forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Hermed bliver KL også en del af en politisk manifestering og hvor man må se socialdemokratiets opbakning bag lockouten på det kommunale område som en klar stillingtagen imod arbejdstagerne.
Til sidst her vil jeg lige citere Laust Kristian Høgedahls anbefalinger til justering afaftalesystemet og konfliktløsningsmodellen i Danmark:
- ” En formel aftale om brugen af forligsmanden som opmand i forbindelse med lovindgreb, i tilfælde, hvor der ikke foreligger et forkastet mæglingsforslag, der kan ophæves til lov.
- Et uafhængigt lønråd lig det norske, der kan afgøre den tvungne voldgift efter et lovindgreb.
- Et mere forpligtende forhandlingsfællesskab med en mere kollektivt bindende forhandlingsret på det kommunale og regionale niveau.
- En mere uafhængig arbejdsgiverorganisering på det statslige niveau.
- En kalibrering af lockoutvåbenet, hvor opsparede lønkroner i forbindelse med lockout øremærkes det område, der er ramt af konflikt f. eks. Til efter-, videreuddannelse.
- Et uafhængigt observatorium med fast praksis for analyser særligt vedrørende bl. a. løn løndannelse og arbejdstid.
- Analyserne kan bidrage med rådsslagning blandt parterne og menige medlemmer.”
