Ida Skov om Enhedslistens indflydelse

Alle partier i byrådet indrømmede, at det var forkert, hvad der var foregået. Vores forslag blev vedtaget, eller et lidt mere vagt afværgeforslag fra socialudvalgsformanden blev vedtaget. Det blev besparelserne ikke direkte mindre af. Dog var vores arbejde med sagen medvirkende til, at enkelte borgere, der var hårdt ramt fik ændret afgørelsen til det bedre, og i hvert fald har nogle af de berørte borgere bagefter fortalt, at de følte vores indsats ved byrådsmødet og vedtagelsen af forslaget som en oprejsning.

Elektrificering af tognettet

PRIORITERING: I Enhedslisten Nordjylland er vi helt enige om at prioritere udbygningen af togdriften og en elektrificering af denne. Vi er også enige om at afvise at bruge seks-syv mia. på en motorvejsforbindelse hen over Egholm. De miljømæssige fordele er indlysende, men vi får også langt mere udvikling i Nordjylland for pengene, hvis vi prioriterer bedre skinner og togdrift i stedet for mere motorvejsbyggeri.