Officielt siges det, at valgdeltagelsen var på 84 procent. Det er lidt mindre end ved valget i 2015. Vælgerne fulgte altså ikke de fleste venstrekræfters opfordring til valgboykot. Grunden til denne opfordring var styrets forfølgelse af oppositionens kandidater, forventet systematisk valgsvindel – og denne bekymring blev til fulde bekræftet.
Udhulingen af dagpengene fik et ekstra skru med skattereformen i 2012. Der var forhandlet en aftale på plads mellem den daværende regering og Enhedslisten, men S, SF og RV-regeringen med Thorning, Vestager og Corydon i spidsen vedtog sammen med Venstre og Konservative skattelettelser til de rige betalt blandt andet af en yderligere nedskæring i dagpengene og pensioner, forringelser, der ellers var taget ud i forhandlingerne med Enhedslisten.
En række “eksperter” har lidt for travlt med at påpege, at det ikke så meget er et spørgsmål om ressourcer, men mere om forråelse, kultur, ledelse og den slags. Og sandt er det, at de pågældende sosu-assistenter og –hjælpere, der (ufrivilligt) medvirker i TV2’s dokumentar, ikke udviser den fornødne empati og medfølelse for de ældre mennesker, de har med at gøre, og helt klart fagligt også springer over, hvor gærdet er lavest. Men at påstå, at det ikke har noget med ressourcer at gøre, er hen i vejret.
To kandidater: Tv-producenten Sergej Tsikhanóvskij og tidligere bankdirektør Viktor Babariko blev afvist af myndighederne – selv om de havde indsamlet de nødvendige stillerunderskrifter. De røg i stedet i fængsel. En tredje: Tidligere direktør for Hightech Parken i Minsk Valerij Tsepkalo drog i eksil til Moskva, fordi hans familie blev udsat for chikanerier. Alligevel fik Lukashenko pludselig en rival.
I den nye økonomiske plan satses der også på at reaktivere landbruget, som siden den økonomiske krise i 1990’erne har været stærk for nedadgående. Folk, der har besøgt Cuba i de sidste mange år, har ikke kunne undgå at lægge mærke til de mange jorde, der ligger brak. Man gør nu en stor indsats for både at reaktivere landbruget samt bylandbrug med henblik på at blive selvforsynet med fødevarer.
Formanden for parlamentets socialpolitiske udvalg – Galina Tretjakova fra Zelenskijs parti ”Folkets tjener” – forklarede det samme til en forsamling ukrainske forretningsfolk: ”… Vores mål er jo at skabe billige og gunstige vilkår for jer, så I kan oprette nye arbejdspladser. Derfor vil vi nu reducere lønarbejdernes rettigheder – og diskriminere dem en lille smule”.
– EU-budgettet bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere. Trods den stort opreklamerede “rabat”, så skal Danmark hvert eneste år de næste syv år betale 4,5 milliarder kroner mere til EU. Til sammenligning afsatte regeringen kun tre milliarder kroner i de sidste finanslovsforhandlinger, som radikale, SF og Enhedslisten kunne lave forbedringer for. Enhedslisten afviser kategorisk, at velfærden eller de dårligst stillede i Danmark skal bidrage til denne store ekstraregning til EU, siger Søren Søndergaard.
Billeder af smudsige loftrum eller containere som uværdige hjem for udenlandske arbejdere kom frem på nethinden. Jeg rejste problemet overfor ministeren. Da vi først gravede i det, så viste det sig, at denne praksis har været gældende for alle de mange forskellige erhvervsordninger, som kan bruges til at importere arbejdskraft fra 3. lande.
Det er på høje tid, at der tages initiativ til forandringer på det specialiserede socialområde. Siden kommunalreformen i 2007 har området været præget af forringelser og en massiv markedsgørelse.
Pladser på bo- og dagtilbud købes og sælges på kryds og tværs, og det er desværre åbenlyst, at hensynet til økonomien alt for ofte får lov til at overtrumfe den faglige vurdering af borgernes behov.
Dansk våbenindustri er med i tre af projekterne.
Blandt den er Danmarks største våbenfirma Terma, som er en del af projekt “Peoneer“, der skal udvikle software, der kan overvåge Jorden fra rummet og indsamle data ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens. EU støtter projektet med 54 millioner kroner.
Odense Maritime Technology er med i projekt “Sea Defence“, der skal styrke EU’s overvågning af trusler over og under vandet. EU støtter projektet med 107 millioner kroner.
