Retspolitisk kommentar: af Line Barfoed
Beskyttelse af persondata truet
Forslag til ny databeskyttelseslov åbner for, at offentlige myndigheder kan behandle, videregive og samkøre personlige oplysninger – uden borgerens samtykke. Hvor er debatten henne?
I denne tid kan man mange steder høre juleevangeliet. Det starter med at den romerske kejser Augustus har befalet, at der skal holdes folketælling i hele Romerriget. Den romerske administration ønskede at vide, hvor mange mennesker der hørte til de forskellige dele af riget.
De samme politikere, der ofte taler om frihed, lader til slet ikke at forstå betydningen af personlig frihed.
Siden dengang har administratorer fået langt bedre muligheder for at få viden om borgerne. I Danmark afskaffede man folketællinger i 1970, fordi man i stedet havde indført folkeregistret, hvor alle borgere løbende bliver registreret.
Det er selvfølgelig langt nemmere at være administrator, hvis man kan få alle de oplysninger, man kunne tænkes at få brug for, bare ved nogle få klik på en computer, i stedet for at skulle have besvær med at skrive til en borger eller måske endda snakke med en borger.
Men jo flere oplysninger administratorer bare kan indhente, jo større bliver dels risikoen for misbrug og dels at der i nogle tilfælde træffes forkerte afgørelser, fordi man ikke snakker med borgerne. Mange myndigheder har samtidig gjort det nærmest umuligt for borgerne at komme i kontakt med myndighederne, hvis de fx ikke forstår en afgørelse. Og det undergraver den tillid, der er helt afgørende, hvis vores samfund skal fungere.
Selvfølgelig skal vi som samfund bruge moderne teknologi, og det er på mange måder en fordel, at mange oplysninger er registreret og kan samkøres, så der fx betales korrekt skat fra stort set alle lønmodtagere, så sygeplejersken kan se, hvilken medicin borgeren på plejehjemmet bør tage, og så forældre automatisk får udbetalt børneydelse.
Men der bør løbende være en demokratisk debat om afvejningen af de administrative hensyn til effektivitet overfor hensynet til borgernes personlige frihed, ikke mindst retten til privatliv, og tilliden til de offentlige systemer og samfundet generelt.
Desværre går det den modsatte vej og senest har regeringen – i et lovforslag der ellers handler om EU-regler om beskyttelse af borgernes persondata – foreslået, at offentlige myndigheder skal kunne søge oplysninger om borgerne i hinandens registre, uden samtykke fra borgeren og uden ny lovhjemmel. En minister skal i en bekendtgørelse kunne beslutte at det kan ske. Uden forudgående offentlig debat og dermed uden at folketinget kan afveje de forskellige hensyn overfor hinanden.
Der er adskillige organisationer der har protesteret, men der burde være langt mere debat. Det er tankevækkende at de samme politikere, der ofte taler om frihed, lader til slet ikke at forstå betydningen af personlig frihed. Og at en afgørende forudsætning for personlig frihed er retten til at have et privatliv.
Begejstringen for digitalisering og de teknologiske muligheder lader til fuldstændig at overskygge den afgørende forståelse af, at samfundet og administrationerne er til for borgerne. Ikke omvendt.
