Beskyldninger om russisk indblanding og terrorisme i hviderussisk valgkamp

Hviderusland i opbrud del 2
   05. aug. 2020 – 11:10
Aksel V. Carlsen er lektor emeritus, ph.d. i historie (Moskva Universitet) og ph.d. i statskundskab (Århus Universitet). Han har boet og arbejdet 35 år i Sovjetunionen og 10 år i Grønland. Hans primære forskningsområde er den politiske historie i Sovjet og de tidligere sovjetrepublikker

Hviderusland

Beskyldninger om russisk indblanding og terrorisme i hviderussisk valgkamp

På søndag går hviderusserne til præsidentvalg – og det er mere interessant, end det plejer at være. Foruden tre kvinders valgkamp mod Hvideruslands præsident gennem 26 år Aleksandr Lukashenko, dukkede der 29. juli pludselig 33 ”russiske terrorister” op.

Forud for præsidentvalget 9. august i Hviderusland sker der overraskende ting. Foruden de tre kvinders valgkamp beskrevet i del 1, dukkede der 29. juli pludselig 33 ”russiske terrorister” op. I hvert fald i de hviderussiske medier.

Wagner Group er et privat paramilitært sikkerhedsfirma af samme slags som dem, USA, Frankrig og andre vestlige lande accepterer som lejesoldater.

Der er tale om en gruppe, der ankom 25. juli til et sanatorium udenfor Hvideruslands hovedstad Minsk. Her blev de natten til den 29. juli anholdt.

Chefen for Hvideruslands sikkerhedsråd, generalløjtnant Andrej Ravkov, erklærede straks, at de anholdte er russere, havde tilknytning til det russiske private sikkerhedsfirma Wagner Group, samt at de var ankommet ”for at skabe uro og destabilisere situationen forud for valget”.

Det blev endda fremført, at ”de samarbejder med oppositionens valgkandidater”. Det blev meddelt, at der foruden disse 33 er ankommet yderligere 167 terrorister, og at der er rejst sag mod dem alle for formodet forberedelse af terroraktioner.

Wagner Group

Eftersom de hviderussiske myndigheder dagen efter offentliggjorde navnene på de 33 russere, kunne den kritiske Moskva-avis Novaja Gazeta bekræfte, at halvdelen af de tilbageholdte virkelig er tilknyttet firmaet Wagner. Desuden kunne avisen beskrive, hvem af de 33 der tidligere har opereret i Syrien, Libyen og i Østukraine.

Straks fulgte spekulationer om, at gruppen enten skulle iværksætte en ny ”Majdan” imod Lukashenko eller omvendt være parat til at slå et eventuelt oprør ned og forsvare Lukashenko, hvis der efter valget skulle opstå uroligheder.

Wagner Group er et privat paramilitært sikkerhedsfirma af samme slags som dem, USA, Frankrig og andre vestlige lande accepterer som lejesoldater. Særlig kendt er det private amerikanske Academi, der blev stiftet i 1997 af den amerikanske officer Erik Prince under navnet Blackwater (senere ændredes navnet til Xe Services og Academi).

Ifølge russiske medier står Wagner bag ”særlige militære sikkerhedsopgaver” i Syrien, Østukraine, Libyen, Den Centralafrikanske Republik og Sudan. Firmaet omfatter over tusind mand med eget artilleri og panservogne. Firmaet har træningsbase i Nordkaukasus. Efter sigende er oligarken Jevgenij Prigozhin en af firmaets sponsorer. Officielt kender Kreml dog intet til dets eksistens.

Tre forklaringer

Anholdelsen medførte stribevis af kommentarer og hypoteser.

Version 1: Kreml og Putin

At Putin skulle have sendt disse personer ind i Hviderusland for at udføre en terroraktion. Den forklaring afvises – naturligvis – af russiske myndigheder. Men også af uafhængige eksperter i Hviderusland og Rusland.

Hvis Putin ville have Lukashenko udskiftet, er der ikke mange, der tror, at det ville ske på en så kluntet måde som at sende ubevæbnede militærpersoner ind, der ikke skjuler deres egen identitet.

Og nok er oligarken Prigozhin ven af Vladimir Putin, men det er ikke ensbetydende med, at Wagner Group afstemmer alle handlinger med Kreml. Selv om det teoretisk er muligt, er der få, der støtter den version.

Version 2: Lukashenko og hans inderkreds

Lukashenko har forud for alle præsidentvalg siden 2001 afsløret såkaldte ”terrorister” og diverse udenlandske ”gerningsmænd”. Men i alle tilfælde, når valgene var overstået – så forduftede de helt – også fra de hviderussiske mediers søgelys.

I 2007 dukkede en sag mod ”Den Hvide Legion” op forud for 25. marts, dagen hvor den nationalistiske opposition plejer at markere landets uafhængighed med en årlig demonstration i Minsk.

Myndighederne i Hviderusland arresterede på forhånd 35 medlemmer af en fodboldfanklub, som blev betegnet som en paramilitær gruppe, og som angivelig forberedte væbnede provokationer.

Der blev foretaget politirazziaer i aktivisternes hjem, og TV leverede til begrundelse for disse handlinger skrækhistorier om terrorister.

Disse historier blev suppleret med meddelelser om tilbageholdelse af en jeep læsset med våben på grænsen til Ukraine. Ved nærmere undersøgelser fandtes den dog slet ikke, og lidt efter lidt fes sagen ud. De 35 blev sat på fri fod, og i november samme år var der intet tilbage af sagen.

Men ved det forestående valg, hvor oppositionen har fået vind i sejlene, er der brug for skræmmebilledet af udenlandske undergravende kræfter. Og Lukashenko iscenesættes jo som den eneste, der værner om landets sikkerhed.

Mange, også i Hviderusland, peger på den baggrund på, at den nye sag om de 33 ”terrorister” kan være iscenesat på grund af valget.

Den hviderussiske blogger Nexta har nævnt, at direktøren for det sanatorium, hvor “terrorgruppen” blev anholdt, er nær ven af Viktor Sheijman, Lukashenkos nærmeste medarbejder, samt at sanatoriet ejes af Hvideruslands faglige LO, hvis formand står i spidsen for Lukashenkos valgkamp.

Ugen forinden dækkede de lokale medier præsident Lukashenkos besøg hos 5. brigade af hærens elitetropper. Her bad han militæret være parat, ”hvis” der skulle ske noget. Kun få hæftede sig ved hans ord: ”…I vores tid starter alle krige med demonstrationer og diverse ”Majdan’er” (henvisning til Majdan oprøret i Ukraine i 2014 – AVC). Men da vi hos os kun har få ”Majdan-idioter” – så skal bagmændene nok finde opbakning udefra, hos professionelle militærfolk og banditter, der som lejesoldater i hele verden tjener store penge ved provokationer i den ene stat efter den anden”. Og han sluttede af med ordene: ”Naturligvis vil vi ikke bruge hæren mod demonstranter. Meeen … Man ved jo aldrig. Se bare, hvad man gør i USA …”

Og – næsten som på bestilling – knap et døgn senere ankom 33 (eller angivelig hele 200) russiske ”terrorister” til Hviderusland.

Umiddelbart virkede Lukashenko rasende. Han gentog den i Vesten velkendte kliché om ”russisk indblanding i valget”. Men da han allerede døgnet efter talte til ledelsen af hæren, politiet og sikkerhedstjenester, undlod han at anvende disse påstande. Nu erklærede han mere forsonende, at han ”ikke ønsker at bagtale et andet land, der i øvrigt står os nær”.

Version 3: Transit

Sikkerhedsfirmaet Wagner Group er privatejet og behøver ikke at operere direkte på kommando fra Kreml. Officielt hedder det, at firmaet tager sig af kommercielle bestillingsopgaver i udlandet.

Der findes dog flere teorier om firmaets mulige forbindelser med Kreml eller Ruslands Generalstab, men alt er udokumenteret. Der er dog en del medieomtale af deres aktiviteter i udlandet indenfor de sidste seks år.

Flere kilder nævner, at Wagner Group tidligere har brugt Hviderusland som transitland, når man eksempelvis skulle til Syrien. Og Ruslands ambassadør i Hviderusland oplyser, at ifølge hans informationer var denne gruppe i Minsk kommet for sent til deres fly til Tyrkiet og skulle blot vente til næste. Om dette passer, vides ikke.

Ubevæbnede ”terrorister”

Hviderusland er – både ifølge Moskva-avisen Novaja Gazeta og den russiske militæranalytiker Semjon Pegov – siden 2013 blevet anvendt af russiske lejesoldater som mellemstation på vej til ”jobs” i Mellemøsten og Afrika.

Andre kilder anfører, at Lukashenko kender til denne transitpraksis, som han blot har set gennem fingrene med, men at han nu (med eller uden Kremls medvirken) udnyttede dette til at iscenesætte et PR-stunt.

Efter et par dage har Hvideruslands sikkerhedschef Andrej Ravkov endda udtrykt en vis forståelse for en sådan version. Nu var hans utilfredshed blot rettet mod, at Rusland ikke havde informeret Hviderusland herom på forhånd.

Den russiske højrenationalistiske forfatter Zahar Prilepin, der selv har kæmpet i Donbass mod Kiev-hæren, udtalte, at han fra dengang kender et par af gruppens ansatte. Men, sagde han, ”sådanne erfarne folk havde næppe noget ærinde i Hviderusland. Deres opgaver lå andetsteds”.

Denne version styrkes også af, at de anholdte var ubevæbnede, og at de ikke skjulte deres identitet. Alle var iklædt khakimilitærtøj.

Sanatoriets ansatte fandt det mystisk, at ingen af disse russiske mænd nød spiritus, men ”brugte megen tid udendørs for at studere naturen”. Og ifølge radiostation Liberty hørte sanatoriets personale også, at gæsterne nævnte, at de har flybilletter til Tyrkiet, hvorfra de skulle videre.

Hvem gavner det?

Objektivt set har hverken Rusland eller Hviderusland interesse i at ødelægge det gensidige forhold. Men hvilken af de tre versioner, der er sand, vides p.t. ikke.

Historien giver dog anledning til spekulationer både i russiske, ukrainske samt hviderussiske medier og påvirker valgkampen. Der opstod nye spændinger mellem to allierede, og sagen blev behandlet på højeste politiske niveau.

Og naboen Ukraine anmodede Minsk om at få udleveret disse ”terrorister” for at retsforfølge dem, der under borgerkrigen i Østukraine skulle have kæmpet på Donbass-republikkernes side.

Kravet medførte nye spekulationer: Hvis Lukashenko efterkommer denne anmodning, vil det så irritere Putin? Og hvis Lukashenko afviser anmodningen, bliver Ukraine så sur?

(Fortsættelse følger…)

Dagbladet Arbejderen