Birgits børn

Borgergruppen Birgits Børn

Borgergruppen Birgits Børn kræver anstændige vilkår på dagtilbudsområdet (0-6 år) i Frederikshavn Kommune.  De senere år er der foretaget store besparelser på børne- og ungeområdet, og senest i juni er nye besparelser gennemført på dagtilbudsområdet.

Drøftelserne i børne- og ungdomsudvalget peger på, at nedskæringerne foreslås at fortsætte i de kommende år. Frederikshavn Kommune er i forvejen en af de kommuner i landet med de dårligste normeringer i daginstitutionerne. 

Dette er et opråb til Borgmester Birgit Stenbak Hansen og resten af byrådet. På byrådsmødet den 27. juni 2018 opfordrer Birgit faggrupper og udvalg til at sige fra, hvis de ikke kan budgetoverholde. Det har de endnu ikke gjort, men det gør vi – vi kan og vil ikke mere!  Al evidens peger på, at den tidlige indsats er altafgørende for børns trivsel, og den tidlige indsats foregår i hjemmet, hos dagplejeren, i vuggestuen og i børnehaven. 

Borgergruppen Birgits Børn har følgende visioner:

  •  Dagtilbudsområdet (0-6 år) skal IKKE finansiere en budgetoverskridelse i familieafdelingen! 
  •  Ikke flere fejlslagne sandsynlighedsberegninger om forventet børnetal 
  •  Følg BUPL’s & FOA’s anbefalinger om minimumsnormeringer NU 
  •  Bevar den kommunale dagpleje i landdistrikterne 
  •  Afskaf tavshedskulturen vi støtter det pædagogiske personale!

Besøg underskriftsindsamlingen https://www.skrivunder.net/borgergruppen_birgits_born

-hvis du er enig, så skriv under og del!

 

              Borgergruppen Birgits børn