En række “eksperter” har lidt for travlt med at påpege, at det ikke så meget er et spørgsmål om ressourcer, men mere om forråelse, kultur, ledelse og den slags. Og sandt er det, at de pågældende sosu-assistenter og –hjælpere, der (ufrivilligt) medvirker i TV2’s dokumentar, ikke udviser den fornødne empati og medfølelse for de ældre mennesker, de har med at gøre, og helt klart fagligt også springer over, hvor gærdet er lavest. Men at påstå, at det ikke har noget med ressourcer at gøre, er hen i vejret.
Skuffende klimaplan
Men skal ordene omsættes i handling, skal klimabevægelsen vinde sin gamle styrke tilbage. Og det, tror jeg på, vil ske.
En lang række af partiernes ungdomsorganisationer var allerede dagen før lanceringen af regeringens forslag til klimahandlingsplan ude med en skarp kritik af ”de voksne”, politikerne, for at snakke for meget og handle for lidt. Det har de jo ret i, og regeringens forslag bekræftede det desværre.
Klimamål kræver store forandringer
I Enhedslistens klimaplan er det et væsentligt element, at den sociale balance skal være til stede. Klimakampen skal ikke kun være et anliggende for de, som har råd og ressourcer. Alle skal med. Og regningen skal ikke udskrives til de dårligst stillede og lavtlønnede.
Fronterne er trukket skarpt op i forhandlinger om ny regering
Hvis nogen skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt, er fronterne trukket skarpt op – ikke mindst mellem Enhedslisten og Radikale Venstre. Det er den økonomiske politik, der skiller.
Både før og under valgkampen var Morten Østergaard ret ultimativ i sine krav til Mette Frederiksen om, at en eventuel kommende socialdemokratisk regering fortsat skulle føre en liberalistisk politik.
Populisme og “blå-grønne alger” med grønt slips
Logoet bliver farvet grønt, og man iklæder sig endog grønne slips for at vise, at man mener det alvorligt. Politikken bliver der ikke ændret så meget ved. Transportsektoren og landbruget, der er nogle af de helt store klimasyndere, bliver ikke mødt med krav om omlægning.