– Regeringen opretter et nyt begreb – “samfundskritisk sygdom”. Hvis der er tale om en “samfundskritisk sygdom”, vil regeringen kunne give sig selv en række meget vidtgående bemyndigelser til at gribe ind i blandt andet forsamlings- og bevægelsesfriheden. Det er et uacceptabelt lovforslag, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund til Arbejderen.
Vi skal have afskaffet fattigdomsydelserne og forhøjet kontanthjælpen, så man kan leve af den. Og så skal socialrådgiverne have meget mere tid til den enkelte borger. Kunne sætte et par timer af til det første møde, så man kan lytte ordentligt til borgeren og sammen få afklaret, hvilken hjælp der er behov for.
Vi vil gerne hylde den forældrebevægelse, der har kæmpet for bedre normeringer i daginstitutionerne og håber, de vil fortsætte deres arbejde.
Og for første gang, mens El har været repræsenteret i byrådet, blev budgetforslagets forringelser af velfærd taget af bordet ! ! !
Indtil 2005 bestod daginstitutionslandskabet stort set kun af kommunale og selvejende daginstitutioner. Undtagelsen var nogle få såkaldte puljeordninger, der kun fik fodfæste få steder i landet.
Ejendomsvurderingen har sejlet i årevis. Det er skidt for statskassen, og det er skidt for boligejerne.
Her mere end 30 år senere er der stadig brug for skrappere lovgivning i forhold til beskyttelsesudstyr, uddannelse i håndtering af asbest og meget ofte også viden om det – for ikke at tale om opmærksomhed.
Enhedslisten står på nuværende tidspunkt ret alene med kravet om at stoppe pensionsalderen på 68 år. SF har været ude og sige, at den skal stoppe ved 70 år, og det samme kan i tide og utide komme fra et par af de andre partier.
Udhulingen af dagpengene fik et ekstra skru med skattereformen i 2012. Der var forhandlet en aftale på plads mellem den daværende regering og Enhedslisten, men S, SF og RV-regeringen med Thorning, Vestager og Corydon i spidsen vedtog sammen med Venstre og Konservative skattelettelser til de rige betalt blandt andet af en yderligere nedskæring i dagpengene og pensioner, forringelser, der ellers var taget ud i forhandlingerne med Enhedslisten.
En række “eksperter” har lidt for travlt med at påpege, at det ikke så meget er et spørgsmål om ressourcer, men mere om forråelse, kultur, ledelse og den slags. Og sandt er det, at de pågældende sosu-assistenter og –hjælpere, der (ufrivilligt) medvirker i TV2’s dokumentar, ikke udviser den fornødne empati og medfølelse for de ældre mennesker, de har med at gøre, og helt klart fagligt også springer over, hvor gærdet er lavest. Men at påstå, at det ikke har noget med ressourcer at gøre, er hen i vejret.
