Solidaritet i tanke ord og handling:
Der har er gode grunde til at kigge ud på den verden der ligger uden for Danmarks umiddelbare grænser, nemlig med et globalt udsyn i kikkerten. Den ondskab som USA`s sanktioner mod en lang række lande i verden er udtryk for er fuldkommen utilstedelig og direkte menneskefjendsk.
“Selv om Afrika har langt færre coronatilfælde end Europa, har nogle afrikanske lande reageret med langt mere ekstreme foranstaltninger og langt hurtigere end eksempelvis Storbritannien. I Sudan, mit fødeland, blev skoler og universiteter lukket ned, så snart der var registreret én smittet og ét dødsfald.”
Fremtrædende klimaforskere erklærer i tidsskriftet Nature, at verden er så langt bagud med den nødvendige handling, at »regeringer, den private sektor og lokale samfund er nødt til at overgå til krisepolitik«.
Men det virker faktisk, som om førende vestlige politikere med deres administrative apparater og statsstøttede tænketanke ikke forstår og endda måske hverken kan eller vil forstå, at der er helt andre verdener på denne planet med andre perspektiver og andre kulturer. Lad det foreløbig være min tese, min fornemmelse.
Hvis udviklingen skal vendes, er det imidlertid ikke nok, at vi hver især spiser mindre kød eller flyver lidt mindre – som har været de dominerende emner i den offentlige debat. Det kræver et fuldstændigt grundlæggende opgør med vækst og forbrugerisme på samfundsplan, et grundlæggende opgør med den kapitalistiske produktionsmåde, hvor det er profitmotivet, som er det styrende.
Efter et sjældent diplomatisk samarbejde mellem Rusland, USA og EU endte den dog overraskende med, at der blev dannet en centrum-højre-regering.
Samtidig slap Moldova – antageligt – af med oligarken Vlad Plahotniuc. Denne forhadte ”direktør for det hele” har siden 2016 stort set kontrolleret Moldovas politiske liv, retssystem og økonomi. I Rusland er han sigtet for hvidvask.
Zelenskijs første udfordring
Hans ambitioner som fornyer kommer allerede på prøve, før han officielt tiltræder posten. På torsdag den 25.april skal Ukraines parlament andenbehandle en sproglov.
Den vil styrke ukrainsk på bekostning af etniske mindretals rettigheder. Loven har skabt bekymring blandt landets russisksindede, men også blandt det ungarske mindretal i Vestukraine. Porosjenko er varm tilhænger af den nye lov. Spørgsmålet er, hvordan Zelenskij forholder sig.
Blandt de 39 kandidater, der deltog i første runde, er der kun få, som støtter Porosjenkos styre. Næsten alle, fra den politiske højrefløj og ind mod midten, har markeret protest imod hans politik, hans løftebrud, og det mange betegner som løgne. Derfor kan tre fjerdedele af alle stemmer betegnes som protestvælgere.
Da præsidenten, chokoladefabrikant Petro Porosjenko, registrerede sig, manglede der vigtige oplysninger om formue og fast ejendom, alligevel har valgkommissionen givet ham grønt lys. Godkendt blev også den 49-årige Ruslan Koshulynskij som fælleskandidat fra det højrenationale parti Svoboba, C-14 og andre højreekstremister.
Kijev-styrets hjernevask af befolkningen indebærer forbud mod russisksprogede film og tv-programmer, som ellers er populære i et land, hvor tre ud af fire taler russisk. Ungarn har protesteret imod at tvangs-ukrainisere landets ungarske mindretal.
