Det har været provokerende at følge mediedækningen af den tropiske orkan Irma. Korte notitser og indslag om orkanens ødelæggelser op gennem Caribien, og fra søndag lød det igen og igen: “Nu har Irma forladt Cuba og går i land i Florida”, efterfulgt af lange – men ofte indholdsløse – samtaler med en udsendt journalist, der står med vådt hår på en strand i Miami.

Var der ikke noget at fortælle om og fra Cuba? Eller Haiti? Eller… Jo, naturligvis, men det prioriteres ikke. Det gør USA til gengæld, så man får kvalme.

De, der lider hårdest, er altid de fattigste, som også USA er så rig på.

Ofrene for denne kategori 5-orkan fortjener vores medfølelse og solidaritet, uanset om de bor i det ludfattige Haiti eller det rige USA. De, der lider hårdest, er altid de fattigste, som også USA er så rig på.

Medfølelse og solidaritet bør være konkret. Som når Venezuela og andre nabolande sender nødhjælp til Cuba og andre ramte øer. Som når Cuba trods egne problemer sender 750 læger og sundhedspersonale til naboøerne.

Cuba kan næsten se den næste orkan i horisonten, og cubanerne husker tydeligt den sidste; Matthew som smadrede byen Baracoa og andre dele af Cuba for et år siden. Matthew kostede 271 mennesker livet i Haiti, mens der ingen dødsfald var i Cuba. Styrken af Irma – der betegnes som den hårdeste orkan i 100 år i regionen – illustreres af det sørgelige faktum, at den kostede 10 cubanere livet trods den store indsats for at sikre mennesker i de mest udsatte områder.

Cubas civilforsvar har udsendt navnene på de 10 døde og korte oplysninger om omstændighederne. To blev ramt af elkabler. Fire omkom, fordi en balkon faldt ned, og en bygning styrtede sammen. En druknede og tre omkom, fordi de afviste at lade sig evakuere. En status og en lære, som kun alt for hurtigt kan blive relevant igen.

Da Cubas præsident Raul Castro søndag talte til cubanerne, var det med en alvorlig konstatering af, at “alt det vi med så store anstengelser har bygget op er blevet smadret af orkanen”. Men det var også med et løfte: “Revolutionen vil ikke efterlade nogen hjemløse, og der er allerede taget forholdsregler, så ingen familie i Cuba bliver overladt til deres egen skæbne”