arkiv: foto, f

De kommunale budgetter 2017

Enhedslisten er med i 30 budgetforlig

Det er svært at fastholde princippet om at stemme for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse, konstaterer byrådsmedlemmer fra Enhedslisten.

Med til nedskæringer

I Varde er der ikke begejstring blandt byens handicappede.

Her er Enhedslisten sammen med alle de øvrige partier i byrådet med i et forlig, der skærer cirka en million kroner på budgettet for kommunens handicapinstitutioner.

– Det er vi ikke stolte af. Men vi var med til at få det ned på én procent, siger Arne Callesen til Jydske Vestkysten.

I 30 ud af de 75 kommuner, hvor Enhedslisten sidder i byrådet, er partiet med i forlig om næste års budget.

“Vi var med til at få besparelsen ned på én procent”, siger; Arne Callesen, Varde Byråd

– Det har ligget nogenlunde på det antal de sidste tre år. Men det skifter fra år til år, i hvilke kommuner vi er med i budgetforliget, siger Jesper Kiel, der er Enhedslistens kommunalpolitiske koordinator på landsplan.

I nogle kommuner er Enhedslisten med til at sikre et tiltrængt løft til velfærden, mens partiet andre steder er med til at skære ned. Ofte sker det ud fra en bekymring om, at det ville se endnu værre ud, hvis Enhedslisten ikke var med.

Flere penge til velfærd

Et af de steder, hvor Enhedslisten er godt tilfreds med budgetaftalen, er i Odense, hvor partiet sammen med SF, S og Radikale har hævet skatten med en procent, så der i 2017 er 127 millioner kroner ekstra til velfærd. De skal blandt andet bruges til en investering i flere sagsbehandlere.

I Aarhus har Enhedslisten også lavet forlig sammen med S, SF og R. Her er det lykkedes at forhindre planlagte nedskæringer på det hårdt pressede handicapområde. Der tilføres i stedet 54 millioner kroner ekstra om året til voksne med handicap. Pengene kommer fra en langsommere afvikling af kommunens gæld.

Forliget i Aarhus hilses med begejstring af handicaporganisationerne, mens BUPL Aarhus er skuffet over, at der ikke kommer et løft på børneområdet.

Han er medlem af Varde Byråd for Enhedslisten.

Oprindelig var der planlagt en endnu større nedskæring på handicapområdet.

Socialpsykiatrien i Varde rammes også – her skæres 170.000 kroner.

I Slagelse har Enhedslisten lavet budgetforlig sammen med Venstre, DF, Liberal Alliance, SF og to frafaldne DF’ere.

Her er Enhedslisten med til at spare 25 millioner kroner på arbejdsmarkedsområdet i 2017. Partiet glæder sig i stedet over løfter om en mere værdig behandling af arbejdsløse i jobcentrene, og at der skal være nemmere adgang til førtidspension for syge borgere, hvor det er “åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen”.

Enhedslisten i Slagelse har også været med til at sikre en praktikpladsgaranti for unge i erhvervsuddannelserne senest ved udgangen af 2017.

Også i Favrskov er Enhedslisten med i budgetaftalen.

“I Enhedslisten følger vi princippet om at sige ja til enhver forbedring men nej til enhver forringelse. Det kan være svært i praksis, fordi enhver omfordeling giver nogle vindere og nogle tabere”, skriver Peder Meyhoff, medlem af Favrskov Byråd på Enhedslistens hjemmeside.

Jesper Kiel oplyser, at der er løbende diskussioner i Enhedslisten af, hvornår man skal gå med i budgetforlig, og hvornår man skal lade være. Men beslutningen tages ud fra en lokal vurdering.

04. nov. 2016 – 07:39, Enhedslisten
[email protected]/ web, fho fr havn-læsø