Den klassedelte folkeskole
Danmarks udvikling fra et samfund med en udbygget kollektiv velfærd til et land med ekstrem ulighed og stadigt flere træk af lavtlønskapitalisme har sat dybe spor, også i den danske folkeskole. Det understreges i flere undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I dag har overklassen fornyet fokus på at sikre sig selv og sine egne børn.
I dag har kun hver fjerde folkeskole en bred klassemæssig sammensætning af eleverne. Det er 40 procent færre end for 10 år siden. I dag er der kun 10 kommuner, hvor mere end halvdelen af skolerne afspejler samfundet som helhed.
Antallet af eliteskoler er steget med 120 procent fra 2007 til 2015. Eliteskoler defineres ved, at mindst 25 procent af eleverne kommer fra en overklassefamilie, hvor mindst en af forældrene tjener mindst 800.000 kroner. Samtidigt er antallet af skoler, hvor begge elevernes forældre står udenfor arbejdsmarkedet 4/5 af året, steget med 30 procent.
Overklassen klumper sig sammen i og omkring København og benytter i et stigende omfang privatskoler. Undersøgelsen afspejler også, at et stigende antal af de fattigste forældre sender deres børn på privat- eller friskoler, herunder muslimske skoler.
Det stadigt skarpere klassedelte Danmark ses tydeligst i København, hvor de klasseopdelte skoler så at sige ligger side om side. Ellers er det i de stenrige kommuner i Nordsjælland, at overklassen klumper sig sammen.
Den første landsdækkende folkeskolelov i Danmark er mere end 200 år gammel. Den havde som erklæret målsætning at sikre en faglig uddannelse af eleverne og bidrage til at udvikle en social og national sammenhængskraft.
I dag har overklassen fornyet fokus på at sikre sig selv og sine egne børn. Overklassen jubler over skattelettelser og vil undgå, at deres børn rammes af konsekvenserne af nedskæringerne på folkeskolen. De undgår nedslidte skoler med mange elever eller nationaliteter samlet.
Overklassens børn kan i det hele taget starte livet uden at kende til hverken den stigende fattigdom eller en almindelig arbejderfamilies hverdag. Den føler sig ikke forpligtet, hverken overfor samfundet som helhed eller for Danmarks interesser som nation.
