Der er brug for en statsbank – NemBank!

Peder Hvelplund, FT-kandidat, Enhedslisten

”Det er måske svært at forstå, for os der er samlet i dette rum, men der breder sig ret hurtigt i organisationen, en opfattelse af, at der er styr på det”

Peter Hvelplund

Sådan lød det fra advokaten fra Bruun og Hjejle, der af Danske Bank blev hyret til at lave en advokatundersøgelse af hvidvasksagen. Anledning var pressemødet, d. 19/9 2018, hvor Politikens journalist spurgte ind til, hvordan det ikke kunne være juridisk ansvarspådragende for bestyrelse og direktion, når de ikke handlede selvom de havde fået en klar påtale fra deres interne revision om at praksis i den estiske filial var i klar strid med hvidvasklovgivningen.

Siden har vi fået oprullet sagen om udbytteskat, hvor europæiske banker sammen med advokatfirmaer, ulovligt har malket statskasser for milliardbeløb. Før det, havde vi sagen om Nordea og Panama Papers og bankpakkerne hvor skatteyderne måtte yde midler til bankerne, som de ikke selv var kreditværdige til.

Det virker unægtelig som om, at uanset hvor lidt man kradser i bankernes blankpolerede overflade, dukker det ene lag af råddenskab frem efter det andet.

Derfor har advokaten fra Bruun og Hjejle fuldstændig ret, når han antager at det er svært at forstå uden for en indviet kreds. For hvem ville ellers kunne bruge en forklaring med ”der bredte sig hurtigt en opfattelse af at der var styr på det”? Ville du selv turde bruge den når din partner spørger efter hvorfor du ikke har hængt vasketøjet op, som du lovede? Nej vel!

Den eneste grund til de slipper afsted med det er at de har opnået en størrelse hvor de er for store til at falde. De er blevet såkaldt ”systemiske banker”, der er garanteret overlevelse gennem statslige midler hvis de igen skulle blive fældet i deres kasinokapitalistiske eventyr. Så når investeringerne fejler, bliver de reddet at skatteyderne og når de lykkes, bliver overskuddet gavmildt delt ud til aktionærerne gennem udbytte og aktietilbagekøb.

Spørgsmålet er hvorfor vi som bankkunder og skatteydere bliver ved med at finde os i det?

Den enkle løsning ville være at etablere en statsbank – en NemBank. NemBank skal være en offentlig ejet, spekulationsfri bank, hvor alle borgere som udgangspunkt havde deres NemKonto. Man skal til hver en tid kunne skifte til privat bank hvis man ønsker det, men man ville altid have ret til at vende tilbage til NemBank og have sin NemKonto der.

Det vil give borgeren mulighed for at forhindre at deres lønkroner bliver brugt til spekulation, de udsatte borgere der i dag har svært ved blot at få en NemKonto i en privat bank, vil få et sikkert alternativ og det ville give en mulighed for at kunne give lån med sikkerhed, også i udkantsområder, til bolig og erhverv.

En NemBank vil derfor opfylde den rolle som bankerne oprindeligt var tiltænkt, at formidle kapital mellem borgerne. I dag er de blevet til ustyrlige kapitalkolosser på lerfødder, der udfører samfundsundergravende virksomhed.

Det er ikke alene et spørgsmål om moral. Det er et spørgsmål om vi lovgivningsmæssigt vil tillade det. Vi med sikkerhed at de ikke alene går til grænsen. De går gerne over og begår ulovligheder, fordi de får lov.

For der har jo, lettere omskrevet, ”bredt sig en opfattelse i samfundet om at der er styr på det.”