Enhedslisten har forladt forhandlingerne

FREDERIKSHAVN: Enhedslisten har forladt forhandlingerne om næste års budget i Frederikshavn Kommune.

– Vi har meddelt borgmesteren, at vi ikke kan se s selv i det, der er lagt frem. Vi kan ikke få garanti for, at kommunen undgår fyringer, og der lægges op til, at mange ledige stillinger ikke bliver genbesat. Samtidig kan vi ikke genkende vores mærkesager i det budgetforslag, de andre partier forhandler om, siger Poul Erik Andersen (EL).

Ifølge Enhedslistens mand i byrådet lægges der op til, at 10. klassecentret skal drives af EUC Nord.

– Det kan vi ikke gå ind for, og onsdag aften hørte vi på skolemødet i Sæby, hvor ringe det står til med folkeskolerne, så vi mener ikke, der er plads til flere nedskæringer, siger Poul Erik Andersen.

Han har meddelt borgmesteren, at Enhedslisten er klar igen, hvis det ikke lykkes borgmesteren at samle et flertal uden Enhedslistens stemme, som er afgørende for, at rød blok alene kan mønstre et flertal i byrådet.

web; Flemming Hardy 21.09.2016