Krigsforberedelser i Østersøregionen
De vestlige militæralliancer EU og NATO skal i seks uger øve sig i at bekæmpe antiglobaliserings-demonstranter og det fjendtlige land “Fronterre”
EU/NATO
[email protected]
På fredag lyder startskuddet til en seks uger lang fælles militær skrivebordsøvelse mellem EU og NATO.
Der er tale om en såkaldt krisestyringsøvelse, hvor EU og NATO mødes på højt politisk og militært niveau for at nå til enighed om, hvordan de to militære alliancer i fællesskab skal reagere i en række scenarier.
Øvelserne er endnu et skridt på vejen mod EU’s øgede militarisering. De fælles øvelser understreger blot, at EU’s militær ikke er en fredelig modvægt til NATO.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
EU skal teste sin såkaldte Playbook, der beskriver, hvordan EU skal reagere på kriser – herunder også “hybrid krigsførelse”.
EU og NATO understreger, at man arbejder ud fra virkelige geopolitiske problemstillinger. De to alliancer nævner ikke specifikke stater som fjender – men det er tydeligt, at det ene scenarie er rettet mod at bekæmpe Rusland:
EU og NATO vil blandt andet bekæmpe landet “Froterre”, der kontrollerer sine nationale medier og har statsansatte hackere, som man bruger offensivt mod andre lande. “Froterre” har potentiale til at blive en global militær og økonomisk stormagt.
Øget EU-militarisering
– Øvelserne er endnu et skridt på vejen mod EU’s øgede militarisering. De fælles øvelser med NATO understreger blot, at EU’s militær ikke er en fredelig modvægt til NATO, siger Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen.
– Det er dybt bekymrende, at EU øger sin krigsretorik overfor Rusland. Krisen mellem EU og Rusland løses ikke militært. Militærøvelser optrapper konflikter. Der er brug for at nedtrappe konflikten. Det gør vi ved at bruge de redskaber, vi ved virker – nemlig diplomati og dialog.
Også Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, advarer mod at EU’s og NATO’s øvelser kan optrappe konflikten.
– Vi er vidner til en yderligere optrapning af en ny kold krig. Østersøregionen er blevet et højspændingsområde. Vi må diskutere en alternativ Ruslands-politik med vægt på mægling og konfliktløsning, tillidsskabende foranstaltninger, stop for sanktionskrigen og stop for yderligere NATO-ekspansion, siger Søren Riishøj.
Han er ekstern lektor hos Syddansk Universitet, hvor han især har beskæftiget sig med Østeruopa, NATO og Rusland. Herudover sidder han i Rådet for International Konfliktløsning og i Helsinki-komitéen.
Demonstranter er også fjender
Det er ikke kun stater, der er udset som fjender af EU og NATO.
EU og NATO skal også træne i at nedkæmpe “Anti-globalisation Group” (AAG), der beskrives som en international antiglobaliserings-bevægelse.
AGG bruger især sociale medier til at formidle “propaganda” og til at “organisere optøjer forklædt som demonstrationer”, hedder det blandt andet i EU’s og NATO’s beskrivelse af øvelsen. AGG kritiserer også EU for at være militært tilstede i Middelhavet, hvor EU i øjeblikket har iværksat en militær kampagne for at forhindre asylansøgere i at nå EU.
EU og NATO skal også træne i at samarbejde med medierne om at tilbagevise “fake news” i en krisesituation. Både EU og NATO har oprettet såkaldte Stratcom-enheder, der skal udlægge deres syn på verden og kriser overfor offentligheden.
De fælles øvelser mellem EU og NATO er en konsekvens af, at EU på sit topmøde i juli 2016 besluttede, at EU og NATO skulle styrke deres militære samarbejde.