En ny dyrevelfærdsgruppe

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 30/01/2020
19:00 - 21:30

Lokation
Enhedslisten

Kategori


Screen,

En ny dyrevelfærdsgruppe i Nordjylland er under udvikling

20. januar 2020 – kl. 11:34 – af

Siden 2017 har Enhedslisten haft en dyrevelfærdsgruppe under Miljøpolitisk Udvalg. Gruppen arbejder med politikudvikling og rådgivning relateret til dyrevelfærd med henblik på at styrke Enhedslistens politiske arbejde for en anstændig behandling af dyrene. Dyrevelfærdsgruppen står til rådighed på både kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau i Enhedslisten.Dyrevelfærdsgruppen har tæt kontakt til de organisationer/bevægelser, som ligeledes kæmper for mere dyrevelfærd. Gruppen arbejder løbende på at styrke disse relationer samt styrke medlemsinddragelsen i partiet.

Dyrevelfærdsområdet er et kæmpe område, hvorfor gruppen i høj grad kan bruge flere kræfter til at løfte arbejdsbyrden.
Derfor er der nu mulighed for at være med i den Nordjydske afdeling af Dyrevelfærdsgruppen.

Det er ikke en betingelse at være medlem af Enhedslisten for at være med.
Alle som gerne vil gøre en forskel for dyrene, og være med til at søge facts, sprede oplysning og viden, samt arbejde for en bedre dyrevelfærd er hjertelig velkommen i gruppen.

På det 1. møde torsdag den 30. januar kl. 19.00, Th. Bergsgade 8 i Frederikshavn kan man få yderligere oplysninger, samt være med i debatten om, hvordan den Nordjyske afdeling af dyrevelfærdsgruppen skal fungere, og hvilke sager og evt. politiske tiltag der i fremtiden skal arbejdes på.

Der er mulighed for evt. at tilmelde sig gruppen, ved mødets afslutning, og der er selvfølgelig plads til at være med i det omfang, man nu kan.

Hjertelig velkommen til alle.

Enhedslisten Frederikshavn, Læsø
Rita Levorsen