Der afholdes Folkeafstemning den 1. juni 2022. Her skal stemmes om hvorvidt EU-Forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller bevares. Dette mens der pågår en uforståelig krig i Ukraine.
Sideløbende med diskussionen omkring afstemningen foregår der en anden diskussion, som grundlæggende ændrer på hvad vi stemmer om. EU parlamentets formand Ursula von der Leyen har udtalt et ønske om at ville ændre på betingelserne for EU’s forsvarssamarbejde ved at fjerne vetoretten og i stedet afgøre diskussionerne ved flertalsafgørelser. Hun var hurtig til at trække i land igen, men det er velkendt, at de store lande i EU ønsker flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed. Vores Stat- og Udenrigsminister har godt nok lovet en ny folkeafstemning hvis det kommer på tale, men fakta er at ethvert folketingsflertal kan gennemføre en ændring af vetoretten med ⅚ flertal i folketinget og begrunde det med, at de repræsenterer den danske befolkning.
Allerede nu kan vi deltage i missioner på mellemstatslig basis, hvor vi selv har retten til at vælge. Derfor kan vi også melde fra på missioner i f. eks. Mali hvor præsidenten har stået i spidsen for drab på egne borgere og desuden samarbejder med Putins Wagner gruppe som ikke er kendt for noget godt i forhold til menneskerettigheder. Vi kan også sige fra overfor at samle flygtninge op i internationale farvande og sejle dem tilbage til Libyen i flygtningelejre, hvor kvinder, mænd og børn bliver udsat for horrible overfald og behandlet umenneskeligt med vold og tortur.
I stedet kan vi satse på FN. Vi er klar over, at de store lande har vetoret, men så er det den diskussion vi skal have i det internationale samfund. Dette er nogle væsentlige grunde til at stemme nej til fjernelse af forbeholdet. Når krigen er overstået og vi har et nærmere blik for hvad der foregår omkring vetoretten, så kan vi tage afstemningen op til diskussion igen. Hvis vi derimod fjerner forbeholdet nu, så kan vi ikke komme tilbage.
