Ingen åbenhed til drøftelse

Pressemeddelselse 30.01.2020

Fra Enhedslisten Reg . om lukning af lægevagterne i Skagen, Brovst og Farsø . . .

Under overskriften: ”Ny robust lægevagtsaftale i Nordjylland” beskrives i en udsendt pressemeddelse fra Region Nordjylland , hvordan et flertal i regionsrådet på møde den 28. januar roser den indgåede aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Region Nordjylland om ny vagtlægeordning.

Regionsmedlem Susanne Flydtkjær Enhedslisten

Enhedslisten i regionsrådet hører ikke til denne gruppe, idet vi er imod aftalen og det er vi af flere grunde:

Det er en aftale, der helt klart forringer tilbud til nordjyder i områderne omkring: Skagen, Brovst og Farsø, idet konsultationsstederne disse steder bliver lukket p. 1. marts.

Det er en aftale, der betyder, at der er nogen, der får meget langt til lægevagt og det vil ramme socialt skævt, idet det jo ikke er alle nordjyder, der har bil eller mulighed for at blive kørt til nærmeste lægevagt. Vi mener ikke, det harmonerer med ”lighed i sundhed”, der er blevet et mantra for alle i regionsrådet, – det vil jo netop øge uligheden, utrygheden og nærheden!

Alt sammen noget, der normalt prises i høje toner.

Det er en aftale, der tilgodeser lægernes indtjeningsmuligheder og arbejdsmiljø – på patienternes bekostning.

Laegevagt Lunds Alle i Skagen, skal lukke.

Enhedslisten var både i forretningsudvalget og regionsrådet med på forslag om at udsætte den endelig beslutning for at få tid til i ÅBENHED at drøfte, hvilken lægevagtsordning, der bedst vil kunne tilgodese de nordjyske patienter, men dette var der langt fra tilslutning til i regionsrådet, desværre!

Aftalen er en klar serviceforringelse og centralisering, hvilket vi vender os klart imod.

Susanne Flydtkjær og Lis Jensen.

Medlemmer af regionsrådet for Enhedslisten