I anledning af Venstres nye politik for folkeskolen i Frederikshavn genudsender jeg Enhedslistens politik på området.
Samtidig vil jeg gerne udtrykke Enhedslistens glæde over, at Venstre tilsyneladende har tilsluttet sig Enhedslistens politik på folkeskoleområdet, som den har været offentliggjort længe i 9 konkrete punkter. Det burde gøre det muligt at gennemføre store dele af den allerede i 2018.
Vi hører gerne fra Venstre om eventuelle detaljer i de 9 punkter de måtte være uenige i.
Indlæg offentliggjort i Kanal Frederikshavn d. 10/4 -2017.
Invester i børnene NU!
Det såkaldt ”Bæredygtigt Børneområde”, den kraftige centralisering af skolerne fra ca. 20 til 4 med tilhørende indskrænkning af antallet af forældrebestyrelser til 4 blev besluttet i 2014. Samtidig blev det bestemt, at ordningen skulle evalueres i efteråret 2017.
Det har vist sig meget vanskeligt at evaluere udelukkende BB, så evalueringen adskilles fra konsekvenserne af skolereformen, aldersintegreret undervisning, rullende skolestart og organiseringen af understøttende undervisning og inklusion af elever med særlige behov.
Hvis det overhovedet kunne lade sig gøre, hvad kan vi så egentlig bruge en sådan evaluering til, hvis den kun vurderer strukturen og udelukker alle de andre forandringer, der er sket på samme tid i skolen.
Jeg mener, det vil det give meget mere mening, være mere brugbart, hvis det var den samlede udvikling af vores folkeskoler, som blev evalueret.
Vi kunne spørge forældre, lærere og evt. elever hvad de er godt tilfredse med i den skole de er kender og hvad de mest ønsker anderledes.
Derefter må vi så skelne mellem, hvilke forhold der er besluttet centralt og hvilke der kan besluttes lokalt.
På det grundlag må politikerne så beslutte og prioritere, hvilke ændringer der skal ske med skolevæsenet i Frederikshavn kommune. Selvom der evt. kan skabes enighed om, hvilke tiltag der er ønskelige, er der sandsynligvis forskel på hvor meget folkeskolen prioriteres økonomisk af de forskellige partier, og hvad der findes mest påkrævet at ændre, men der ville være et bedre grundlag at beslutte på.
Ud fra mit kendskab til forholdene i vores kommunale folkeskole er min opfattelse at følgende problemer er nødvendige at løse.
- Der skal færre elever i klasserne. Det er ikke længe siden, max tallet for elever pr. klasse var 24 i kommunen. Det blev hævet til 28, fordi der så kunne spares nogle lærerlønninger. Men det er alt for mange, alt viser, at det giver dårligere faglige resultater for eleverne og dårligere trivsel.
Det skal ses i sammenhæng med inklusionen af elever med særlige behov i disse store klasser. Der er alt for mange af disse børn, som ikke kan klare at forholde sig til så mange klassekammerater hele tiden, og der er alt for mange børn, som bliver forstyrret i timerne af uro og støj.
- Rullende, aldersintegreret indskoling. Beslutning om organisering af indskolingen må besluttes lokalt på de enkelte skoler. Det er nødvendigt, at tildele ressourcer til at stoppe rullende indskoling og/aldersintegreret indskoling, hvor det ønskes.
3. Det skal undersøges om der skal genoprettes mindre skoler: Centraliseringen til kun 4 skoler giver pt pladsproblemer, for lang transporttid, mangel på skoler i lokalområder, manglende indflydelse og ejerskab fra forældrene til deres børns skole. Manglende mulighed for forældre til at vælge en lokal folkeskole giver fart på forsøg med at oprette private skoler, der ikke er begrundet i pædagogiske ideer, men i mangel af lokalt skoletilbud.
Kan det lade sig gøre at bryde de store skoler op i mindre enheder igen? Kan Steensnæsskolen få overbygningen tilbage? I hvert tilfælde skal de enkelte skoleafdelinger igen have en skolebestyrelse, en leder og en TR. Så der bliver mere lokal selvbestemmelse og dermed større opbakning og forældreengagement.
- Inklusionen skal genovervejes så den opretholdes, hvor det giver mening for barnet med særligt behov og for klassen.
- Skoledagens længde. Der skal være100 % selvbestemmelse til de enkelte skoler omkring konvertering af uu til mere kvalitet i undervisningstimerne. Det er en betingelse, at tilføre SFOerne pædagogtimer til den evt. øgede åbningstid.
- Understøttende Undervisning. Hvor understøttende undervisning fortsættes, skal der tildeles ressourcer, der muliggør, at det er lærere som varetager UU i udskoling og på mellemtrin.
- Undervisningens forberedelse. Mere forberedelse til undervisningen, som de enkelte skolers selv beslutter, hvor foregår..
- Planlægning og metoder i undervisningen. Planlægning og metodevalg af undervisningen skal tilbage til lærerne i samarbejde med forældrene. Det hersker stor forvirring og forkerte opfattelser blandt skoleledere og lærere om, hvem der har ansvar og myndighed til at træffe beslutninger om undervisningen. Lokalt som i mange andre kommuner, er det en herskende opfattelse, at lærerne har pligt til at bruge den såkaldte ”lærermålstyrede undervisning” med udpræget detaljestyring fra oven og fra e-læringsplatforme. Ledernes og lærernes ansvar og ret til valg af metoder må meldes klart ud, så alle ved, at lærerne stadig er forpligtet på folkeskolens og fagenes formål og ikke på en bestemt metode.
- Efteruddannelse. Efteruddannelse skal vælges efter de behov skolerne har og ikke efter, hvilke uddannelser, der kan fås sponserpenge til.
Desuden er der en meget vigtig forudsætning for en bedre skole. Det er de forudsætninger, som børnene har med i bagagen fra førskoleområdet. Det er helt sikkert, at det er her forudsætningerne for udvikling, trivsel og læring dannes.
Det er undersøgt grundigt, at der er denne sammenhæng. Der er forskellige bud på, hvordan der kan skabes kvalitet i førskoleårene. Det er usikkert, hvordan disse bud vil påvirke, men det sikre er, uanset skiftende pædagogiske retninger at det, der fremmer børnenes muligheder senere og samtidig skaber et godt børneliv er:
Flere uddannede pædagoger i førskoleområdet. Børnene i mindre grupper med faste voksne. Mindre institutioner – evt opdelte institutioner. Fokus på forældresamarbejde.
At foretage en genopretning af kvaliteten af folkeskolerne i kommunen vil kræve, at en stor del af de midler, der er frataget driften af skoler og daginstitutionsområdet i de sidste 5 år tilbageføres. Desuden skal den årlige procentvise nedskæring (ud over det som nedgangen i elevantal retfærdiggør) stoppes. Alt andet vil være ødelæggende for børnenes fremtid og børneliv og på lidt længere sigt desuden økonomisk skadeligt for kommunekassen.
Ida Skov, byrådsmedlem (Enhedslisten)
