Kæmp for en solidarisk udligning
Mandag d 12/3 er de socialdemokratiske borgmestre fra Frederikshavn og Hjørring, Birgit S. Hansen og Arne Boelt i NORDJYSKE med budskabet om at de støtter et forslag fra DF om at ens kommuneskat og serviceniveau i hele landet.
Jeg synes det er en forfejlet strategi. Det er et faktum at det kommunale Danmark både lider af økonomisk udsultning og en skævvredet udvikling. Det løser DFs forslag imidlertid ikke. Dels vil det reelt betyde en afvikling af det kommunale selvstyre og dels vil det blot fordele elendighederne mere jævnt.
Men som henholdsvis medlem af KLs bestyrelse og formand for KKR burde Birgit S. Hansen og Arne Boelt være mere ambitiøse. I Enhedslisten er vi ikke i tvivl. Hvis vi skal gøre op med både udsultning og skævvridning er det nødvendigt med en mere samlet løsning.
I dag er der 2 udligningssystemer. Landsudligningen på 61%, som udjævner 61% af det strukturelle overskud/underskud i kommunerne. Herudover er der hovedstadsudligningen, der udligner yderligere 27%, for de kommuner der er i hovedstadsområdet. Der er imidlertid ingen rationel begrundelse for at en fattig kommune i hovedstadsområdet skal stilles anderledes end en fattig kommune i provinsen. Samtidig er det heller ikke rimeligt at en bedre velfærd i provinsen skal finansieres af fattige borgere i hovedstadsområdet. Derfor vil det mest rimelige være at udrulle hovedstadsudligningen til hele landet. Det vil sige at landsudligningen hæves fra 61% til 88%. Det vil være et solidarisk tiltag.
Der er i dag store forskelle i de udgifter kommunerne har til overførselsindkomster, som sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. En forskel der stiger de kommende år på grund af urbaniseringen, altså at studerende og indkomststærke grupper flytter ind mod de større byer. Refusionsreformen fra 2015, vedtaget af S, R, V, K og DF, hvor statsrefusionen bliver nedtrappet fra 80% til 20% i løbet af et år, stiller de mest udsatte kommuner endnu dårligere. Budgetgarantien, som er en mekanisme der reelt skulle modvirke den tendens, er i virkelighedens verden uvirksom. Der er derfor tale om udgifter som reelt er yderst svære for kommunerne at kontrollere og som kan underminere i forvejen udsatte kommuners økonomi. Derfor er der behov for at øge statsrefusionen for sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension til 80%. Det vil mindske uligheden.
Kommunernes økonomi har siden kommunalreformen og EU’s krav om loft over de offentlige udgifter beskrevet i stabilitetspagten, været holdt i et iskoldt jerngreb af skiftende regeringer. Med årlige statsligt dikterede besparelser har det sammen med skatte- og anlægsloft, betydet en alvorlig forringelse af kommunernes økonomi. Det har bl.a. ført til de vilkår som NORDJYSKE glimrende har beskrevet i serien ”Høj skat – lav service”. Men som sagt er det ikke de fattige i Ishøj eller Albertslund der skal betale til de fattige i Frederikshavn og Hjørring. Det er de rigeste. Både gennem en højere landsudligning men også gennem et helt nødvendigt løft af kommunernes økonomi, gennem en øget statslig finansiering. Det har vi råd til. Regeringen kunne i skattereformen fra 2017 kan finde 23 mia. kr. til skattelettelser. Det vil være langt bedre at bruge 12-14 mia. kr. af dem på et generelt løft af den kommunale velfærd sammen med en mere solidarisk udligning og refusion, der kan mindske den strukturelle, geografiske og demografiske ulighed. Det ville i øvrigt også give et løft i det årlige tilskud pr indbygger i Frederikshavn på 3500,- og i Hjørring på 3000,-.
Derfor ville det være langt bedre hvis kommunerne samlet i KL og KKR kunne stå sammen om at kræve flere penge i en gennemarbejdet udligningsreform i stedet for at bekæmpe hinanden indbyrdes eller falde for hurtige populistiske løsninger.
