Da de sidste klimastrejker i fredags klingede af i byer på den amerikanske vestkyst havde elever og studerende været i aktion i mere end 2000 byer over hele kloden, siden newzealandske unge sparkede strejkerne i gang knap et døgn tidligere.

Der er stærke kapitalkræfter, der modarbejder realiseringen af klimamålene.

Unge fra mere end 100 lande havde hen over døgnet gennemført en fantastisk markering af kravet om global handling for at bremse klimakatastrofen.

Klimastrejkerne viste, at kampen for at standse den globale opvarmning er ved at udvikle sig til en verdensomspændende folkelig bevægelse.

De bredeste skuldre

Det er fantastisk opmuntrende, men også en absolut nødvendighed, hvis det skal lykkes at realisere målet om at holde temperaturstigningen på maksimalt 1,5 grader. For nok har et overvældende flertal at verdens nationer tilsluttet sig FN’s klimamål, men der er stærke kapitalkræfter, der modarbejder realiseringen af målene.

Hos de store multinationale olieselskaber, industrigiganter og fødevarekoncerner går indtjeningen forud for hensynet til klima og miljø.

Derfor er kampen om klimaet ikke bare en kamp mellem fornuft og ufornuft. Det er også en politisk kamp for at forhindre, at de store virksomheders stræben efter stadig større profit får lov til at tilsidesætte hensynet til naturen og de fremtidige livsvilkår for mennesker og alt andet levende på kloden.

Klimakampen handler i allerhøjeste grad om global og social retfærdighed. Regningen for omstilling til bæredygtig produktion og levevis skal hverken tørres af på verdens fattigste i udviklingslandene, eller på de der har mindst i de udviklede lande. Vi har alle et ansvar for den grønne omstilling, men det er de bredeste skuldre, der må bære mest. Ikke mindst de virksomheder der i årtier har tilsidesat hensynet til naturen.

Enhedslistens nye Klimaplan 2030 bærer derfor også titlen: ”En socialt retfærdig vej til det grønne samfund”. Vi foreslår omtrent en tidobling af den årlige støtte til klimatilpasning i verdens fattigste lande, og vi har i vores mange forslag til klimatiltag i Danmark indbygget en kompensation til lav- og mellemindkomsterne, så finansieringen af planen ikke kommer til at vende den tunge ende nedad.

Konkrete bud

Vi har med vores klimaplan fremlagt konkrete bud på omstillingen af de sektorer, der er de altovervejende kilder til udledningen af CO2. Trafikken, landbruget, industrien og energisektoren. Vi foreslår stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i løbet af de nærmeste år. En kombination af afgifter og tilskud skal give overgangen til elbiler et kraftigt skub fremad, og der skal investeres 40 milliarder kroner i den kollektive trafik.

Landbruget skal gennemgå en omlægning, hvor store områder omdannes til skov og natur, og hovedparten af husdyrholdet omlægges til anden fødevareproduktion. Energisektorens omlægning til vedvarende energikilder skal fremskyndes, og så skal der naturligvis stoppes for nye olie- og gasudvindingstilladelser i Nordsøen.

Klimakampen er blevet en folkelig sag. Venstrefløjen har et kæmpe ansvar for at bidrage til, at den forbindes med kampen for social retfærdighed.

Dagbladet Arbejderen