Kloden venter ikke

Enhedslisten med grønt oplæg: Kun ti år til at stoppe klimaforandringerne

Enhedslistens landsmøde i København diskuterer lørdag oplæg til et skelsættende nyt grønt program. Ifølge politisk ordfører Pernille Skipper er der kun ti år til at stoppe klimaforandringerne, så næste folketingsvalg skal gøres til et klimavalg
Dagbladet Information 28. april 2018, af Ulrik Dahlin 

»Kloden venter ikke. Vi har kun få år til at bremse en temperaturstigning, som for altid vil ændre betingelserne for liv på jorden, og derfor er den kommende og de to næste valgperioder helt afgørende, hvis klimaforandringerne skal stoppes.«

Sådan siger politisk ordfører Pernille Skipper forud for, at Enhedslisten i dag på sit landmøde i København skal vedtage et oplæg til en ny grøn politik.

Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, foto Uffe Weng

 

Oplægget er skelsættende i den forstand, at det lægger op til et opgør med forestillingen om, at fortsat økonomisk vækst af sig selv vil kunne løse klimaudfordringerne.

»Den økologiske krise skyldes grundlæggende, at den kapitalistiske økonomi er ved at vokse ud over klodens bæreevne. Den udbreder en uholdbar produktions- og forbrugsmodel til en hastigt voksende verdensbefolkning,« hedder det bl.a. i oplægget, der fortsætter:

»Væksten i produktion og forbrug medfører et kolossalt ressourcespild, og væksten har i vores del af verden for længst overskredet et punkt, hvor den ikke længere i almindelighed gør folk mere tilfredse.«

Alligevel vil Pernille Skipper ikke entydigt sige, at Enhedslisten nu går fra at være rød-grøn til at være grøn-rød, altså at det grønne skal dominere over det røde.

»For os har det altid været vigtigt, at de to ting går hånd i hånd. Vi får ingen grøn omstilling uden en fair fordeling af ressourcerne. Så det hænger sammen for os, og det bliver det ved med,« siger hun og fortsætter:

»Men det er også rigtigt, at klimaforandringerne bliver mere og mere nærværende, og at der kun er få år tilbage til at gøre noget ved det. Vi kan ikke nøjes med at tro, at det kan vi gøre noget ved en dag ude i fremtiden. Det skal ske inden for de kommende ti år, hvis vi ikke skal se grundlæggende og voldsomme forandringer på vores klode. Derfor ser vi det kommende folketingsvalg og de to næste som de vigtigste nogensinde. Vi vil gøre folketingsvalget til et valg, der handler om den grønne omstilling.«

Ikke nok med nedsivning

I oplægget hedder det også:

»Forholdene for fattige og lavtlønnede kan ikke længere forbedres ved at satse på økonomisk vækst og håbe på, at noget af den siver ned. Det kan klimaet og miljøet ikke bære. I stedet er der brug for en radikal omfordeling af velstand og forbrug, både herhjemme og globalt.«

Hertil siger Pernille Skipper:

»Vores grønne oplæg indebærer et opgør med, at vi bare kan forbruge mere og mere. Det kommer ikke til at gå.«

»Vi er nødt til at erkende, at hvis man vil gøre noget reelt for klimaet, så har det nogen konsekvenser for, at vi ikke bare kan blive ved med at vækste,« siger hun.

Ifølge oplægget vil det bl.a. blive nødvendigt »at indskrænke eller fjerne ressourceslugende, miljø- og klimaskadelige aktiviteter«, herunder luftfart.

–­ Betyder det, at arbejderklassen, der kun har sine lænker at tabe, nu ikke længere kan tage på flyferie til Thailand?

»Flytrafik skal begrænses, men det skal være socialt afbalanceret. Vi er imod at lave afgifter, der rammer almindelige mennesker, så vi starter ikke med at bede dem om at lave deres hverdag fuldstændigt om. Det skal løses kollektivt, det er grundlæggende for os. Så vi skal heller ikke starte med at bede almindelige mennesker om at spise mindre kød.«

– Hvis det skal batte noget, er det vel de mange, der skal ændre adfærd?

»Ja, vi bliver nødt til at begrænse os på sigt.«

– På sigt? Det er vel nu?

»Det skal ikke være sådan, at man ikke kan få ferie, men vi bliver nødt til at begrænse flyrejser. Og så skal vi udbygge tognettet og få indført elektrificering og sørge for, at bilparken bliver omlagt, så det bliver elbiler med grøn strøm i stedet for biler, der afbrænder fossile brændsler.«

– Hvis der opstår en modsætning mellem det grønne og det røde, hvad vil så være vigtigst med jeres nye program?

»Der er ingen modsætning. Det røde og det grønne er fuldstændig afhængig af hinanden. Vi bliver nødt til at få mere genbrug, men vi bliver også nødt til at dele det, der er. Regningen for den grønne omstilling skal ikke ende hos de fattigste.«

– Det skal den vel også?

»Nej, det handler om at omfordele de ressourcer, der er, og leve i nogenlunde harmoni på en rig klode. Men vi må indse, at der er nogle, der har meget mere, end de har behov for, og det bliver vi nødt til at ændre på.«

– Set i en global sammenhæng, har gennemsnitsdanskeren vel for meget?

»Det er rigtigt, og derfor skal Danmark forbruge mindre. Vi skal ikke vækste konstant, men i stedet gå foran med en grøn omstilling, for det kan vi blive meget bedre til. Men for at kunne gøre det, er det en forudsætning, at vi får en bedre fordeling af ressourcerne.«