Store personlige omkostninger

For Rav-Aage og hans nærmeste fik kampen store personlige omkostninger. Aages retfærdighedsfølelse og stædighed medførte til tider social isolation af familien i lokalsamfundet. For det store flertal af beboerne så Cheminova som et guldæg, nøglen til udvikling i lokalområdet.

De færreste kunne ikke eller ville ikke som Rav-Aage se, at naturgrundlaget for deres eksistens langsomt men sikkert blev ødelagt. Først døde fiskene, så fuglene og til sidst menneskene – af kræft.

Historien om Rav-Aage er den gode historie om éneren, der kæmper på trods af social isolation mod ikke blot en kynisk industri, men også følgagtige lokal- og landspolitikere, havfiskere, der heller ikke dengang gav en døjt for fjordfiskeri og ikke mindst den lokale fagbevægelse, der alle dansede forblændet omkring guldkalven:

“Dansk Arbejdsmands- Specialarbejderforbundets afdelinger i Thyborøn, Lemvig og Harboøre samt smedenes, murernes, tømrernes og malernes fagforeninger i Lemvig fremsender til Fiskeriministeriet en udtalelse i anledning af uroen omkring Cheminova. Fagforeningerne, der redegør for Cheminovas beskæftigelsesmæssige betydning, udtaler, at der er tale om usaglige angreb på fabrikken”. (Miljøministeriets Orientering om Cheminova – Bilag II) s. 146.

Alliance mellem fiskere og akademikere

På trods af modgang og tab ender det godt for Aage, der bliver lokal helt med tildeling af ridderkorset med mere. Rav-Aages kamp var dog ikke lykkedes uden Cheminova-gruppen, der blev dannet i 1979. Gruppen bestod hovedsageligt af biologistuderende og andre miljøinteresserede fra Århus Universitet/NOAH. Samarbejdet med Aage Hansen og hans få allierede er den dag i dag eksemplarisk, da det fik stor betydning for udviklingen af miljølovgivning og bevidsthedsdannelse.

Ved siden af fortællingen om den vellykkede alliance mellem fiskere og akademikere, beskriver bogen også Cheminovas historie centreret omkring grundlæggeren civilingeniør Gunnar Andreasen og hans tro væbnere (betroede og loyale medarbejdere). Gunnar Andreasen beskrives som flamboyant grænsende til det psykopatiske, snu, grisk og hensynsløs. Han kunne dreje myndigheder og politikere omkring sin lillefinger.

Gunnar Andreasens største genistreg bestod i at forære ejerskabet af Cheminova til Århus Universitets forskningsfond og give sig selv livsvarig professorløn. Ansvaret for forureningen blev dermed placeret i bestyrelsen for forskningsfonden. Selv kom han til at fremstå som en uegennyttig velgører for forskningen.

Mange bøger i én

Bogens forskellige temaer er alle velunderbyggede med lange citater, illustrationer og henvisninger. Bogens store styrke er dens grundighed, men mangfoldigheden i temaerne og omfanget og forskelligheden i stoffet skaber barrierer for læsningen givetvis med en lille speciel interesseret læsekreds til følge.

Vel er bogen fint skrevet, men den er tung at læse, da den spænder over de mere lyriske beskrivelser af naturmennesket Rav-Aage til indførelsen i kemi, hvor vi undervises i Gerhard Schraders generelle strukturformel for nervegift og andre emner.

Gunnar Andreasen kunne dreje myndigheder og politikere omkring sin lillefinger.

Bogen er mange bøger i én, der desværre skæmmes af mange gentagelser, som kapitlerne skrider frem. Eksempelvis gentages beskrivelsen af “naturmennesket Rav-Aage” og kynikeren Gunnar Andreasen på steder, hvor det ikke giver mening. Bogen er slapt redigeret og kunne slankes, så thrilleren om Rav-Aage og Cheminova-gruppens kamp mod og sejr over “systemet” til vores alles bedste kommer til at stå stærkere.

Da en nyredigering givetvis ikke er mulig, kunne en lille vejledning i krydslæsning mellem de forskellige kapitler være hjælpsom. Bogen er vigtig. Specielt i disse tider, hvor vi sporer pesticider i vores grundvand, og systemet er ved at snakke problemet ned.

Fem stjerner for den politiske relevans og grundigheden.