Dansk Folkeparti og Venstre er gået tilbage, mens Nye Borgerlige med 0,9 procent af stemmerne langt fra fik det gennembrud, som partiet var blevet spået.
Kommunal-politik er jo blevet en noget reguleret affære.
Johannes Andersen, valgforsker
Nye Borgerlige fik i gennemsnit 0,9 procent af stemmerne i de 62 kommuner, hvor partiet stillede op. Det lykkedes kun at få en politiker valgt ind i et enkelt byråd – nemlig i Hillerød.
Det er et overraskende dårligt resultat, mener valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
– Nye Borgerlige slår sig især op på sin indvandrerkritik. Men her har Socialdemokratiet flyttet sig så meget, at mulighederne for at slå igennem er ret små, siger Johannes Andersen og tilføjer, at Dansk Folkeparti er kommunalvalgets helt store taber.
Dansk Folkeparti fik på landsplan 8,8 procent af stemmerne mod 10,1 procent ved sidste valg, og partiet mistede 32 pladser i landets byråd.
Landspolitisk har Dansk Folkeparti haft succes med at placere sig selv som et midterparti, der kan samarbejde med både Venstre og Socialdemokratiet. Med sin landsdækkende styrkeposition gik partiet efter en kommunalpolitisk offensiv, men det mislykkedes.
– Med sin taktik som midterparti glemmer Dansk Folkeparti, at de oprindelig var et protestparti. De byder sig i stedet til som endnu et driftsparti, men det er der ikke plads til, siger Johannes Andersen.
Drift fremfor politik
Med driftsparti mener han et parti, der koncentrerer sig om at få driften af kommunen til at køre indenfor de snævre økonomiske rammer, der fastsættes af regeringen, uden at have de store politiske visioner om at bevæge sig ud af en anden vej.
>> LÆS OGSÅ: Kommunister kræver kassebeholdning brugt på velfærd
– Kommunalpolitik er jo blevet en noget reguleret affære, hvor der bliver snakket meget om drift og lidt om politik. Moderne kommunalpolitik handler meget om, hvor effektivt man kan køre driften, med de ressourcer der er til rådighed, når besparelserne er gennemført. Man har jo heller ikke mulighed for at hæve skatten, uden at risikere at blive straffet, siger Johannes Andersen.
>> LÆS OGSÅ: Valgkampen handler også om EU
Hans vurdering er, at i den situation, hvor der ikke er spillerum til politiske visioner, og hvor forskellene mellem Socialdemokratiets og de borgerliges politik kan være svær at få øje på, slår den såkaldte borgmestereffekt stærkere igennem. Altså at mange stemmer på den siddende borgmester.
Det ser han som en forklaring på Socialdemokratiets fremgang fra 29,5 procent af stemmerne på landsplan ved sidste kommunalvalg til 32,5 procent i dag. En fremgang der giver Socialdemokratiet 69 ekstra pladser i byrådene.
– Udover borgmestereffekten slår det også igennem, at Socialdemokratiet står til en fremgang landspolitisk set, siger Johannes Andersen.
Modsat forklarer han Venstres tilbagegang fra 26,6 procent af stemmerne ved sidste valg til 23,1 procent nu med, at Venstre står til tilbagegang i forhold til et folketingsvalg.
– Venstre havde også et fantastiske godt kommunalvalg sidste gang, hvor de nok blev større, end de egentlig kan bære, vurderer valgforskeren.
EL går tilbage
Hverken Enhedslisten eller SF har haft et særlig godt kommunalvalg.
Enhedslisten er gået tilbage fra 6,9 til 6,0 procent af stemmerne og mister 17 af de 119 mandater, partiet vandt ved sit kommunalpolitiske gennembrud for fire år siden. Her tredoblede partiet sit stemmetal og røg ind i 79 af landets 98 byråd.
SF fik ved valget tirsdag en minimal fremgang fra 5,6 til 5,7 procent af stemmerne, som i høj grad skyldes et meget flot valg til partiets spidskandidat på Langeland, den lokale 3F-formand Tonni Hansen, der har vundet borgmesterposten.
SF’s fremgang skal ses i lyset af, at partiet havde et katastrofevalg i 2013, hvor partiet mistede 225 mandater.
– SF står svagt og mangler at komme tilbage på banen efter sin regeringsdeltagelse, siger Johannes Andersen.
Han vurderer også, at både Enhedslisten og SF er blevet ramt af, at de har accepteret driftstankegangen, som værende det univers man skal forholde sig til i kommunalpolitisk arbejde.
– Modsat fremstå Alternativet som et alternativ, hvis man som vælger ønsker at lægge distance til al den snak om drift, siger Johannes Andersen.
Alternativet fik på landsplan 2,9 procent af stemmerne og 20 mandater i byrådene.
