Vedtægter

Revideret og opdateret på generalforsamlingen 11 juni 2020

Vedtægter For Enhedslisten Frederikshavn Læsø

Gælder fra 11 juni 2020


Vedtægter for Enhedslisten Frederikshavn-Læsø

 l. Navn og hjemsted:
Afdelingens navn er Enhedslisten Frederikshavn-Læsø.
Afdelingens hjemsted er Frederikshavn og Læsø kommuner.

 2. Formål
Afdelingen er, som lokalafdeling en del af “Enhedslisten – de rød-grønne” og tilslutter sig dermed dennes grundlag og
idé.
Afdelingen vil arbejde for at styrke venstrefløjen i Frederikshavn og Læsø Kommuner, både i bevægelserne og
parlamentarisk.

 3. Medlemskab
Indmeldelse sker ved henvendelse til afdelingens arbejdsudvalg, eller ved indmeldelse hos Enhedslisten centralt eller
ved overflytning fra en anden afdeling.
Alle medlemmer af Enhedslisten med bopæl i Frederikshavn og Læsø Kommuner er også medlem af Enhedslisten
Frederikshavn – Læsø, medmindre medlemmet ytrer ønske om andet.

 4. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er afdelingens højeste myndighed.
Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Stk. 3. Arbejdsudvalget er ansvarligt for indkaldelsen, der skal være skriftlig, og medlemmerne i hænde senest fire uger
før afholdelsen af generalforsamlingen. Indkaldelsen skal indeholde både tid og sted for generalforsamlingens
afholdelse.

Stk. 4. Senest to uger før generalforsamlingen skal følge en dagsorden, der som minimum indeholder følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Arbejdsudvalgets beretning.
3. Godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Indkomne forslag og vedtagelse af arbejdsplan for det kommende år.
5. Budget for det kommende år.
6. Valg af arbejdsudvalg, kontaktperson, kasserer, og revisor.
7. Eventuelt.

Stk. 5. Ethvert medlem kan senest 7 dage før generalforsamlingen fremsætte beslutningsforslag. Forslagene fremsendes
til medlemmerne, gennem arbejdsudvalget, hvorefter forslagene offentliggøres på hjemmesiden.
Stk. 6. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er fremmødte medlemmer af lokalafdelingen.
Stk. 7. Intet medlem kan afgive mere end én stemme. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt.
Stk. 8. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes – hvor intet andet fremgår af nærværende vedtægter – ved
simpelt flertal.

Stk. 9. Der udarbejdes et beslutningsreferat fra generalforsamlingen. Dette gøres tilgængeligt for afdelingens
medlemmer, på afdelingens hjemmeside.

 5. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst ¼ af foreningens medlemmer eller mindst 2 af arbejdsudvalgets
medlemmer eller afdelingens revisor, skriftligt med angivelse af dagsorden ønsker det.
Arbejdsudvalget indkalder omgående skriftligt med angivelse af dagsorden til generalforsamling med 10 dages varsel.

 6. Afdelingens arbejdsudvalg

Stk. 1. Arbejdsudvalget består af 3-7 medlemmer. Der vælges mindst 1 suppleant.
Stk. 3. Arbejdsudvalget afholder møder efter behov.
Stk. 4. Arbejdsudvalget kan mellem medlemsmøderne udtale sig på afdelingens vegne, eller træffe politiske
beslutninger, såfremt det drejer sig om sager, hvor det ikke er tidsmæssigt muligt at inddrage medlemsmødet.

Stk. 5. Arbejdsudvalgets møder er som udgangspunkt åbne, men arbejdsudvalget kan i særlige tilfælde beslutte at
behandle enkelte punkter bag lukkede døre.

 7. Medlemsmøderne

Stk. 1. Medlemsmødet er afdelingens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne.
Stk. 2. Der afholdes medlemsmøde i afdelingen mindst 3 gange hvert halvår.
Stk. 3. Hvert kvartal fastlægges møderækken for det kommende kvartal, og denne offentliggøres på Enhedslisten
Frederikshavn afdelingens hjemmeside.
Stk. 4. Dagsordenen for mødet kan indeholde følgende punkter: – Valg af dirigent og referent. – Siden sidst og
meddelelser. – Aktuelle sager til beslutning. – Kommende aktiviteter. – Eventuelt.
Stk. 5. Der udarbejdes et beslutningsreferat fra mødet. Dette gøres tilgængeligt for afdelingens medlemmer, på
afdelingens hjemmeside. Arbejdsudvalget er ansvarlig for den journalistiske udformning.
Stk. 6. Det er medlemsmødet, der vælger delegerede til Enhedslistens årsmøde.

8. Afstemning
Stk. 1. Afstemninger i afdelingen foregår ved almindeligt flertal, med mindre vedtægterne foreskriver andet.
Stk. 2. Skriftlig afstemning afholdes, hvis blot én stemmeberettiget ønsker dette.
Stk. 3. Alle personvalg er skriftlige.
Stk. 4. Til valg af arbejdsudvalgsmedlemmer har alle medlemmer mulighed for at stemme på en over halvdelen af det
antal, der skal vælges.

 9. Opstilling til byrådsvalget
Stk. 1. Opstillingslisten til byrådsvalget i Frederikshavn kommune vedtages af medlemsmødet. Medlemsmødet kan
beslutte urafstemning om opstillingslisterne.
10. Eksterne poster
Stk. 1. Besættelse af poster i råd, udvalg og nævn, der ikke er forbeholdt byrådsmedlemmer, foretages af
medlemsmødet.
Stk. 2. Enhedslistens medlemmer, som vælges til byråd, råd, udvalg eller nævn i kraft af deres medlemskab af
Enhedslisten Frederikshavn og Læsø, og modtager betaling for hvervet, afregner 1/3 del af af bruto beløbet til
afdelingen som partiskat.
Afdelingen følger i øvrigt principperne som besluttet på Enhedslistens -de rød-grønne’s årsmøder, og retningslinier
udarbejdet af Hovedbestyrelsen

 11. Hæftelse
Afdelingen hæfter alene for dens formue. Der påhviler ikke afdelingens medlemmer eller arbejdsudvalget nogen
personlig hæftelse.

 12. Regnskab
Stk. 1. Afdelingens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Arbejdsudvalget er ansvarligt for afdelingens økonomi over for generalforsamlingen og medlemsmødet.
Stk. 3. Afdelingens bogholderi er åbent for alle medlemmer og fremlægges på generalforsamlingen.
Stk. 4. Kassereren fører afdelingens regnskab og holder løbende arbejdsudvalget orienteret. Midler, som ikke skal
anvendes til den daglige drift, indsættes på afdelingens bankkonto.
Alle udbetalinger betales efter bilag, fra bankkontoen.

 13. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kan kun foretages på en generalforsamling, og ændringsforslag skal sendes ud til alle
medlemmer sammen med dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringer kræver kvalificeret flertal (2/3) blandt de tilstedeværende stemmeberettigede, eller
almindeligt flertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende
generalforsamlinger.

 14. Nedlæggelse
Stk. 1. Til nedlæggelse af afdelingen kræves kvalificeret flertal på 2/3 af de fremmødte stemmer på hver af to på
hinanden følgende generalforsamlinger.
Stk. 2. I tilfælde af afdelingens nedlæggelse tilfalder afdelingens økonomiske aktiver ” Enhedslisten – de rød-grønne”

 15. Ikrafttræden
Disse vedtægter træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
Dato for vedtagelse:
Generalforsamlingen den 11. juni 2020.