Grønne løgne

Lørdag, 07. november, 2020, 07:00:35

lør. 07. nov – 2020
af Frank Aaen

Grønne løgne

Mange virksomheder erklærer sig grønne, men snyder på vægten. Alle disse grønne løgne fremmer den fejlagtige opfattelse, at vi bare kan fortsætte, som vi gør. Det, der er brug for, er reelle CO2-reduktioner – og det skal gå hurtigt.

I sidste valgkamp blev de fleste partier pludselig meget grønne. Meget fint, men det kniber ofte med at blive grønne i praksis. Det gælder også mange virksomheder, der erklærer sig grønne, men snyder på vægten.

Fjernvarme er en yderst klimavenlig løsning, men når opvarmningen bygger på biomasse sejlet ind fra fjerne lande, så er det til skade for miljøet.

Mange virksomheder anviser til såkaldte grønne kreditter. For eksempel reklamerer Shell med, at hvis man giver 10-15 ører ekstra per liter benzin, så kører man grønt. Argumentet er, at der så plantes træer i Peru. Regnestykket passer dog ikke. Eksperter tror ikke, der bliver flere træer på grund af Shell. Måske kan Shell sikre nogle træer mod at blive fældet, men så bliver der bare fældet træer i nabolandet.

Sagt på en anden måde: Benzinafbrænding medfører mere CO2 og kan ikke kompenseres ved at håbe, at der på den anden side af kloden vokser flere træer. Der er kun en løsning: Brug mindre benzin.

Klimakreditter til salg

Shells illusion bygger på muligheden for at sælge og købe såkaldte klimakreditter. Tankegangen, som blandt andet EU har sanktioneret, er grundlæggende pervers. Hvis du ikke udleder så meget CO2, så kan du sælge retten til at udlede CO2 til en anden. Det er rigtig økonomisk liberalisme, men helt absurd: Målet er jo ikke at flytte udledningen fra virksomhed til virksomhed, eller fra land til land, men at begrænse den.

Desuden ser vi igen og igen, at der på det globale marked svindles med disse kreditter. Resultatet er ikke bare, at CO2-udledning flyttes rundt. Ofte betyder disse handler mere CO2.

Politiken har i flere artikler dokumenteret snydet: Danske virksomheder har købt sådanne klimakreditter for at kunne fremstå grønnere. Men kreditterne har i mange tilfælde vist sig at være falske. Det er for eksempel Ørsted (DONG), Arla, Vattenfall, Aalborg Portland, der har købt fiktive kreditter. Og i de tilfælde, hvor der er rigtige reduktioner bag, er det typisk projekter, der ofte ville være gennemført alligevel.

Afbrænding af biomasse

Danmark har ikke alene smykket sig med lånte fjer via kreditterne. Et andet flagskib, afbrænding af biomasse på kraftværkerne, er også præget af fiktion. Fjernvarme er en yderst klimavenlig løsning, men når opvarmningen bygger på biomasse sejlet ind fra fjerne lande, så er det til skade for miljøet. Det bringer ingen fordel for klimaet at afbrænde træflis fra sydamerikanske skove, tværtimod.

I de hjemlige forhandlinger om transport er der også massiv snyd. Et af de initiativer, som højrefløjen kører med (inklusiv De Radikale) er, at såkaldte hybridbiler fortsat skal lettes for afgifter. Disse biler, der kører mest på benzin og mindre på el, sviner i praksis lige så meget som benzinbiler. Det er meningsløst at bruge milliarder på at afgiftslette hybridbiler som klimavenlige og på den måde lokke folk til et grønt alternativ, der ikke er grønt.

Mad i benzin

Det bringer os frem til endnu et snyd: Skal vi putte mad i benzinen og sige, det er godt for miljøet? Regeringen lægger op til at putte mere biobrændsel i benzinen, selv om det betyder, at landbrugsarealer til brug for fødevarer og skov bruges til produktion af brændstoffer til transport.

Det er typisk raps og sukker, der bliver brugt til benzin i stedet for at blive brugt til foder, der så dyrkes på andre marker og medfører rydning af skov. Og det er primært førstegenerationsbiobrændstoffer, der lægges op til at bruge. Det vil ikke alene medføre, at landbrugsjord bruges til at lave brændstof, dette brændstof udleder lige så mange drivhusgasser som diesel og benzin.

Alle disse grønne løgne fremmer desuden den fejlagtige opfattelse, at vi bare kan fortsætte, som vi gør. Det, der er brug for, er reelle CO2-reduktioner – og det skal gå hurtigt.

Dagbladet Arbejderen