Nordbyens overfladevand løber i havet ved Sønderstrand

28. februar 2015 – kl. 6:49 – Skagensavis

Nordbyens overfladevand løber i havet ved SønderstrandArkivfoto. Kommunaldirektør, Michael Jentsch ( i midten ), sammen med Henrik Jørgensen og Jens Ove Bagterp fra gruppen ” Borgermødet ” ved en mulig placering af regnvandssøen.

Nordbyens overfladevand løber i havet ved Sønderstrand

28. februar 2015 – kl. 6:49 – af 

Redaktionen har fået tilsendt ordlyden af Ida Skov`s indlæg til byrådets dagsorden 25.2.2015:

På foranledning af borgergruppen i Skagen Nordby, har Enhedslistens Ida Skov fremført følgende i byrådssalen 25.2.2015

Spildevandsplanen tiltrædes, idet det konstateres, at der udarbejdes særskilt tillæg til spildevandsplanen vedr. beslutningen fra PMU er at: Indstillingen om at vedtage. Skagen Nordby.

Det er tillægget, jeg har nogle kommentarer og spørgsmål til.

Denne spildevandsplan har jo været undervejs i et godt stykke tid. Det ses alene af at den hedder spildevandsplan 10-16.

I Skagen Nordby har der igennem mange år været problemer med oversvømmelser.

Den plan der har været arbejdet med opererede i første udgave med udledning af Nordbyens overfladevand i havet ved eller nord for Sønderstrand. Men det lagde Natur-og Miljøklagenævnet veto imod i 2013.

I den nye plan, som vi behandler i dag opereres med udledning i et havnebassin.

I mere end 3 år, har en borgergruppe i Skagen arbejdet med anden løsning for afvanding af Skagen Nordby. De har taget en af de nyere ideer til sig om at arbejde sammen med vandet, og få afvandet området ved at skabe en regnvandssø, som vandet kan ledes ud i. De har sandsynliggjort, at problemet kan løses på den måde, og så ser de samtidig en mulighed for at Skagen kan få et rekreativt område omkring søen.

Da de begyndte at arbejde med ideen, gjorde lovgivningen det ikke muligt at et forsyningsselskab kunne deltage i udviklingen af et rekreativt område. Men i 2013 kom der ny lovgivning på området, foranlediget af heldige forsøg med at løse de stigende problemer med vand som klimaforandringerne giver. Den lovgivning giver forsyningsselskaber mulighed for at medfinansiere rekreative områder i forbindelse med afvandingsløsninger, såkaldte LAR projekter Lokal afledning af Regnvand. Det bliver nu brugt så mange steder, at det ikke kan betegnes som forsøg mere.

I vores nabokommune er der således lavet en sådan løsning ved Vrå. En rekreativ sø, der er en succes, og Hjørring Kommune er i fuld gang med flere lignende projekter. Det har nemlig samtidig vist sig at det er betydeligt billigere end de traditionelle løsninger.

En løsning med en sø til afvanding i Skagen Nordby vil kræve at vi holder op med at tænkte i isolerede kasser. Det kræver at Forsyningen, kommunen og borgerne i det berørte område arbejder sammen. Foreløbig er der mange skagboer, næsten samtlige i området, børnehaven og begge skoler, som har skrevet under på, at de ønsker en sådan løsning.

På foranledning af formanden for PMU, blev der for nylig afholdt et borgermøde i Skagen om sagen, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, bestående af borgere fra Skagen, Fr. havns Kommune og Forsyningen, som skal arbejde for at finde en løsning på problemet med oversvømmelser i Nordbyens. De skal som Anders Brandt sagde på mødet finde en løsning “inden Sommer”.

Det er imidlertid ikke sø-løsningen, spildevandsplanen arbejder med. Og vi er nogle, som er bange for, at en vedtagelse af spildevandsplanen vil kunne lægge hindriger i vejen for sø-projektet. Derfor har jeg spurgt i Økonomiudvalget, om dette er tilfældet. Jeg blev forsikret om, at hvis det er et Sø-projekt, som bliver beskrevet i tillægget til spildevandsplanen, så er det gældende.

Jeg har nu følgende spørgsmål til PMU:

Det forrige PMU har både d. 4. juni 2013 og d. 5. november 2013 drøftet borgergruppens forslag om at der etableres en regnvands sø (for udledningen til Guldmajsgrøften) og begge gange tilkendegivet enstemmigt at: “løsningen på problematikken” omfatter en regnvandssø/bassin.

Har det nuværende PMU, samme opfattelse som det forrige?

Er der politisk flertal for at gå videre med et sø-projekt?


 2 kommentarer til “Nordbyens overfladevand løber i havet ved Sønderstrand”

      Henrik

      5. marts 2015 kl. 21:04

  • Hvorfor vil man ikke udlede vandet på vestsiden / Buttervej ? Fiskerne havde fiskemelsfabrik på Buttervej og udledte vand/limvand igennem et rør til vestsiden. Under Skagen Kommune lod fru Støtt som formand for udvalget trække en afløbsledning (overløbsledning) fra rensningsanlæg over Fyrbakken, over stranden ned i havet ved Sønderstrand ! Udledes der hele tiden ? Hvilke mængder ? Man taler med 2 tunger ! Kommunen fik påbud om,at opsætte et skilt ved udløb af grøften ved Sønderstrand om, at “badning ved å udløbet frarådes”. Skiltet fjernes ad og til ! ? Hvorfor ? Dog bliver ingen advaret om udledningen fra rensningsanlæggets overløb i vandet på Sønderstrand,- besynderligt !? Vi må bede PMU at gøre klart rede for, hvad der bliver udledt i overløbsledningen, hvad der bliver udledt fra grøften, om man i det hele taget har en tilladelse til at udlede vandet i gennem diffuserne ved Sønderstrand. Ingeniør Torben Vilmar kan besvare dette spørgsmål, han havde med etableringen at gøre.


    Michael Finn Jørgensen

    Først en stor tak til Ida Skov for hendes konkrete spørgsmål i byrådssalen d. 25/2-15. vedr. spildevandsplanen 2012-2016.
    Bl.a. stillede Ida Skov som sidste spørgsmål følgende.
    Har det nuværende PMU, samme opfattelse som det forrige?
    Er der politisk flertal for at gå videre med et søprojekt?

    Svaret på spørgsmålet, citat fra PMU medlem, Jens Hedegård Christensen:
    “Det ligger helt fast, at PMU har indstillet at vi ønsker en løsning med en regnvandssø”

    Udfra denne klare tilkendegivelse fra PMU,
    fortsætter Borgermødet/Borgergruppen det videre arbejde med løsningen af en renseforanstaltning/regnvandssø, som et tillæg til spildevandsplanen 2012-2016
    for Skagen Nordby.

    Der har været en del snak omkring oprensning af grøfter, hvilket flere medlemmer af arbejdsgruppen har påpeget.
    Men da grøfter/vandløb tilhører vandløbsloven, kan det ikke blive et tillæg til spildevandsplanen. Det kan derimod en regnvandssø, der vil fungere som en renseforanstaltning, inden udløb til Guldmajsgrøften og videre ud til havet, Skagen Sønderstrand.

    Se iøvrigt vedlagte link.

    http://www.silkeborgforsyning.dk/Smukke-søer-bassiner.aspx?ID=2871

    http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=11505&NewsID=2814

    På vegne af “Borgermødet”
    Michael Finn Jørgensen

Der er lukket for nye kommentarer…