`Protester mod Ruslands regering`

Regeringens forhøjelse af pensionsalder og moms har affødt voksende sociale protester. Her fra kommunisternes 1. maj-demonstration.
FOTO: Aksel Carlsen

13. jul. 2018 – 08:13

Kronik

Af Aksel V. Carlsen, samfundsforsker

Samme dag, som VM startede i Rusland, erklærede Medvedjevs regering, at pensionsalderen og den russiske moms bliver hævet.

Forud for VM udstedte regeringen forbud mod offentlige møder og demonstrationer i byer, hvor turneringen finder sted.

Det er næppe tilfældigt, at de to lovforslag – som i øvrigt fulgte efter nye el- og gasafgifter – kom midt i den VM-folkefest, som præsident Putin havde bebudet. Tanken har vel været, at “mens folket er optaget af brød og cirkus” (eller øl og fodbold), foretager magthaverne deres indgreb. Og i forvejen viste opinionsundersøgelser fra april-maj, at 86 procent af de adspurgte ikke agtede at deltage i sociale protester.

Protester mod regeringen

Imidlertid har regeringens nye udspil affødt voksende protester. Forud for VM udstedte Putin forbud mod offentlige møder og demonstrationer i byer, hvor turneringen finder sted. Når enkelte aktivister alligevel forsøgte sig, skred myndighederen resolut ind. Men i Murmansk, Tyumen, Tjeljabinsk, Omsk og andre byer har de første spontane protestaktioner allerede fundet sted med afsæt i lokale arbejdspladser. For nylig har der været aktioner i mere end 45 byer.

Kommunister og andre venstrekræfter var blandt de første, der i egne medier reagerede mod regeringens udspil. Også liberale kræfter, socialdemokrater og den alternative faglige sammenslutning KTR protesterede.

Selv ledelsen af Ruslands faglige landsorganisation, den Putin-loyale FNPR, reagerede og fik hasteindkaldt staten og private arbejdsgivere til trepartsforhandlinger og protesterede mod reformens sociale slagside og mod ikke at være blevet hørt.

Ruslands 24 milliardærer har i løbet af årets første seks måneder forøget deres formuer med 3,27 milliarder dollars.

Den faglige sammenslutning KTR iværksatte en underskriftsindsamling, der på blot en uge opnåede over en million underskrifter. KTR samarbejder sjældent med de politiske venstrekræfter, men indbød dem nu i Moskva til rådslagning om fællesprotester.

I mødet deltog talsmænd fra en række kommunistiske partier, socialdemokrater og den socialistiske netavis Rabkor. De blev enige om at forberede en fælles landsdækkende aktionsdag 18. juli, straks efter VM og inden parlamentets førstebehandling af pensionsloven.

Landets største kommunistiske parti, Zjuganovs KPRF, har også kritiseret pensionsudspillet og udtalt, at regeringen “betjener de rige, ydmyger de fattige og hugger fra pensionisterne”. KPRF vil gennemføre sit eget protestarrangement 28. juli, men har lovet at støtte KTR’s initiativ. KPRF kræver reformen lagt ud til folkeafstemning.

Sociale skel

Officielt hedder det, at regeringen med de nye love agter at skaffe penge til en række sociale lappeløsninger, som Putin lovede vælgerne ved sin tiltrædelse. Derfor hæves momsen fra 20 til 22 procent, og pensionsalderen for kvinder hæves fra 55 til 63 år og for mænd – fra de nuværende 60 til 65 år. Blandt tre forslag til pensionsreformen valgte den russiske regering den skrappeste, som var udarbejdet af det liberalistisk dominerede finansministerium.

Pensionsalderen for kvinder hæves fra 55 til 63 år og for mænd – fra de nuværende 60 til 65 år.

Tiden efter Sovjets opløsning har været præget af store offentlige besparelser. Sovjettidens gratis offentlige sundhedsvæsen er bevaret – dog kun på papiret. På grund af usle lønninger til læger og sygeplejersker skal man nu betale for ordentlig behandling og ofte selv skaffe medicinen, hvilket er muligt i storbyer, men ikke i provinsen.

Besparelserne har ellers især ramt de pensionister og børnefamilier, der udgør flertallet af de 20 millioner (13 procent af befolkningen), hvis indtægter er under eksistensminimum. Men selve pensionsalderen har hverken Jeltsin eller Putin hidtil villet ændre.

Levealderen

Set med danske øjne kan den nye pensionsalder måske virke “moderat”. Men det drejer sig jo ikke om Danmark med en gennemsnitslevealder på 81 år eller om USA med 79 år. I Rusland er den knap 73 år  – hvilket i sig selv er et fremskridt. Men det tog faktisk Ruslands virkeliggjorte kapitalisme 20 år atter at komme op på den gennemsnitlige levealder, man havde i Sovjet.

Hvad angår befolkningens levealder ligger Rusland i dag ud af 184 lande på en 110. plads. Og – nok så vigtigt – den sociale ulighed er enorm. Ifølge officielle russiske tal er gennemsnitslevealderen i Moskva 76 år, men blandt inuitterne i Nordøstsibirien – 64 år.

Levevilkårene er uens fra region til region, således også levealderen. Især blandt mænd. Deres gennemsnitslevealder er 67 år og kvindernes – 77. Kun i 33 ud af Ruslands 85 regioner lever mænd, ifølge Ruslands Statistik, længere end de 65 år, som det nyliberale udspil fastsætter som ny pensionsalder.

I tre regioner i Østsibirien ud af Ruslands ialt 85, oplever mænd i gennemsnit ikke at blive 60 år. I samme tre regioner har også kvinder den korteste levealder (omkring 70 år). I Moskva er den 73 år for mænd og 80 for kvinder. Denne ulighed er de fleste moskvaborgere dog ikke opmærksomme på. Og magthaverne enten bagatelliserer problemet eller skyder ansvaret over på lokale myndigheder.

Ruslands magthavere følger Storm P.’s princip: at fodre hunden med dens egen hale. Venstrekræfterne har derimod peget på flere alternative løsninger. Eksempelvis indførelse af progressiv indkomstbeskatning, nationalisering af naturrigdomme og sværindustri samt beskatning af valutatransaktioner.

Til sammenligning meddelte nyhedsbureauet RIA-Novosti for nylig, at Ruslands 24 milliardærer i løbet af årets første seks måneder har forøget deres formuer med 3,27 milliarder dollars. Så der er penge nok.

Kronik i Dagbladet Arbejderen

13.07.2018