Stop diskriminationen

 Vi er nødt til at udfordre EU for at gøre op med social dumping

Det er ikke nemt at forklare, at udlændinge skal have adgang til alle sociale ydelser, når der i mange brancher systematisk fyres danskere og ansættes udlændinge på ringere vilkår 

Finn Sørensen

Christian Juhl

28. april 2014

  

Debatten om østarbejdernes adgang til danske velfærdsydelser bliver mere og mere skinger i takt med, at EU’s indblanding i velfærdspolitikken bliver stadig mere tydelig. De borgerlige partier snakker om velfærdsturisme, selv om der ikke er belæg for, at østarbejderne trækker mere på danske velfærdsydelser, end danskerne selv gør. Vi tager skarpt afstand fra forsøgene på at lægge de udenlandske arbejdere for had. Det er ikke østarbejderne, der er problemet.

Problemet er de danske virksomheder, der hellere vil importere billig arbejdskraft end ansætte nogle af de mange arbejdsløse, vi har i forvejen. Fagforeningen 3F har for nylig påvist, at virksomhederne i de brancher, der har hyret flest østarbejdere, samtidig har fyret danskere i stor stil. Det sker især inden for byggeri, transport, landbrug, skovbrug, gartneri og rengøring. Som det fremgår af 3F’s fagblad den 20. marts, har danske virksomheder de seneste fire år ansat cirka 38.000 østarbejdere, mens de i samme periode har fyret cirka 170.000 danskere.

Problemet er desuden EU’s regler om fri bevægelighed, der forhindrer os i at sikre, at udlændinge arbejder her i landet på lige vilkår. EU’s regler forbyder os nemlig at stille krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal have de samme vilkår som deres danske kolleger. Domstolen har begrænset konfliktretten over for udstationerende virksomheder. Nu er turen kommet til velfærdsydelserne, hvor EU blander sig på livet løs. Det gælder eksempelvis reglerne om børnecheck og børnetilskud, hvor EU har dikteret, at de skal udbetales, selv om børnene befinder sig i hjemlandet, hvilket kan misbruges af danske virksomheder til at give en lavere løn til udlændinge. Det gælder også optjening af dagpengeret, som en vandrende arbejdstager kan opnå efter tre måneders medlemskab af en A-kasse, hvorimod en herboende skal præstere 12 måneders medlemskab. Måske vil EU-Domstolen oven i købet forlange, at tremånedersreglen fjernes helt. Hertil kommer en lang række andre ydelser, hvor EU-regler dikterer, hvem der skal have adgang til dem, og hvordan de udbetales.

 

Stop diskriminationen

Udenlandske arbejdere skal være velkomne, men det skal være på lige vilkår. De skal have samme rettigheder og samme pligter som herboende (til pligterne hører også, at man organiserer sig i den fagforening, der tegner overenskomsten). Alt andet er undergravende for sammenholdet imod de arbejdsgivere, der vil gøre alt for at trykke løn og arbejdsvilkår. Derfor må det også være sådan, at udlændinge, der betaler skat her i landet, skal have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med alle andre. Det skal ikke være betinget af, hvor længe man har været her.

For at sætte fokus på princippet om lige vilkår har Enhedslisten fremsat en række forslag, der er til behandling i Folketinget i foråret 2014:

Udlændinge, der vil arbejde her i landet, skal have en arbejdstilladelse, som kun kan udstedes, hvis der foreligger en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at arbejdet udføres på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelseskontrakten skal godkendes af den fagforening, der tegner overenskomsten for det pågældende arbejde.

Vi skal afskaffe den urimelige konkurrencefordel, der ligger i, at virksomheder fra andre EU-lande ikke skal betale skat her i landet, ligesom de kan medbringe egne ansatte på hjemlandets løn- og ansættelsesvilkår. Der skal være fair konkurrence.

Børnecheck og børnetilskud skal ikke være betinget af, hvor længe man har opholdt sig her i landet. Vi vil afskaffe den diskrimination af danske og udenlandske statsborgere, som blev indført af VKO-regeringen i 2010. Men vi skal gennemføre det, som hele tiden har stået i loven, nemlig at det med enkelte undtagelser (herunder for dem, der allerede har erhvervet retten til børnecheck) er en forudsætning, at børnene opholder sig her i landet.

Vi skal sikre lige vilkår for alle, når det kommer til optjening af dagpenge, og derfor ønsker vi at afskaffe de vandrende arbejdstageres mulighed for at opnå dagpengeret efter tre måneders arbejde her i landet og tre måneders medlemskab af en dansk A-kasse, så længe herboende som nævnt skal præstere det firdobbelte.

 

Regeringen afviser

Hvis vi får sat en stopper for den sociale dumping, behøver debatten om udlændinges adgang til velfærdsydelser ikke at være så hidsig. Det er ikke nemt at forklare, at udlændinge skal have adgang til alle sociale ydelser – og oven i købet kunne tage dem med ud af landet – samtidig med, at der i mange brancher systematisk fyres danskere, og ansættes udlændinge på ringere vilkår. Samtidig skæres der ned på velfærden over én kam, især over for arbejdsløse og andre udsatte grupper. Derfor er det så vigtigt at forstærke den gode indsats mod social dumping, som regeringen og Enhedslisten har iværksat. Derfor har vi også givet regeringen et godt tilbud. Vi kan stemme for regeringens lovforslag om børnechecken, hvis den vil være med til en markant styrkelse af indsatsen mod social dumping. Det tilbud har regeringen indtil nu ikke villet tage imod.

Det bliver spændende at se, hvad Folketingets partier siger til vores forskellige forslag om lige vilkår. Alle på nær Dansk Folkeparti har allerede afvist vores forslag om børnechecken med henvisning til, at det er i strid med EU-retten.

Besynderligt. De samme partier har ved den ene folkeafstemning efter den anden bedyret, at vi selv bestemmer over social- og arbejdsmarkedspolitikken. Nu har de chancen for at leve op til det, men så vil de ikke.

Det er nødvendigt at udfordre EU. Situationen har nok aldrig været mere gunstig. Diskussionen presser sig på i flere medlemslande, hvor flere og flere mener, at det er gået for vidt med den fri bevægelighed, når landene ikke selv kan bestemme over deres velfærd og udsættes for social dumping.

 

Spørg befolkningen

Indtil videre må vi konkludere at ja-partierne – fra Venstre til SF – ikke ønsker at udfordre EU. De samme partier har afvist Enhedslistens forslag om et velfærdsforbehold, som skal slå fast, at Danmark ikke er omfattet af EU’s social- og arbejdsmarkedspolitik. Med undtagelse af SF har de også afvist at kæmpe for den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, som kan sikre, at de faglige og sociale rettigheder ikke bliver trådt under fode af reglerne om fri bevægelighed.

Hvad er der så tilbage, hvis disse partier vil have bare en lille smule troværdighed i behold? Der er vel kun at spørge den danske befolkning, om den ønsker at være medlem af EU på de betingelser, når det viser sig, at de lyserøde løfter om selvbestemmelse ikke holder vand. Det tør de nævnte partier formentlig ikke lige nu, men på et tidspunkt bliver de nødt til det. Selv Socialdemokraterne er ved at indse, at en lovsang til den fri bevægelighed ikke er nok til at overdøve den voksende utilfredshed med EU’s indblanding i vores velfærd og arbejdsmarked. Det giver et lille håb om, at vi på et tidspunkt kan få en reel diskussion om fordele og ulemper, og hvad der skal til for at sikre, at det er den danske befolkning, der bestemmer.

Finn Sørensen er ordfører for indsats mod social dumping og EU’s arbejdsmarkedspolitik for Enhedslisten, og Christian Juhl er arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten og kandidat ved EP-valget for Folkebevægelsen mod EU

 


 

Kilde-URL: http://www.information.dk/495589