Doktor Amanis team er bevidste og stolte af deres arbejde og i særdeleshed deres samarbejde, hvor dygtighed går forud for køn.

Filmens styrke er, at den viser, hvad krig gør mod civile. Det er ikke soldater, der er i fokus her. Den kunne have foregået i Irak eller for den sags skyld i Vietnam. Den er filmet mellem 2013 til 2018.

Doktor Amanis utrolige ro

Doktor Amani og hendes team modtager de sårede og deres familier i det underjordiske hospital i Ghouta. Der er rystende filmklip med børn, der sidder alene i hospitalet med stivnet blik og åbne sår, uden en voksen til at trøste. De venter på behandling. Voksne kommer ind på hospitalet flået i stykker af splinter og murbrokker. Og midt i det hele er Doktor Amanis utrolige ro og kærlige spørgsmål til børnene, mens hun renser deres sår.

Det er ikke uden grund, at hun er blevet valgt af teamet til at være hospitalets administrator. En stilling som får nogle af mændene, der opsøger hospitalet, til at flippe helt ud: En kvinde skal være hjemme hos sine børn! Og når medicinen slipper op, vil de have fat i mandlig læge. Det nytter ikke, at Doktor Amani fortæller dem, at der ingen medicin er i bydelen overhovedet.

Mændene bruger religionen mod kvinderne

I Doktor Amanis team arbejder både mænd og kvinder. De er bevidste og stolte af deres arbejde og i særdeleshed deres samarbejde, hvor dygtighed går forud for køn. På den måde tager de også et opgør med religionen, som den bliver brugt mod kvinder.

I teamet har Doktor Amani sin mandlige kollega, Dr. Alaa, der spiller klassisk musik under operationerne for at berolige personalet og lukke bombelydene ude, og den elskelige Samaher, der sørger for mad og humor, trods sin angst. Hendes smil kan smelte enhver.

Dokumentar-filmen “The Cave” er en stærk antikrigsfilm og en uhyre barsk film.

Doktor Amani spørger hele tiden de unge kvinder, om de gerne vil hjælpe, også når hun er på hjemmebesøg hos familier. Mange kvinder står på spring, men mændene holder dem tilbage. I flere klip diskuterer Doktor Amani og hendes team, hvordan mændene bruger religionen til at undertrykke kvinderne og holde dem væk fra at hjælpe. På den måde er filmen også en kritik de islamistiske grupper, der holder bydelen besat. I hospitalet uddanner hun unge kvinder i sygepleje.

Grufuld og smuk film

Dokumentarfilmen “The Cave” er på samme tid fuld af krigens grufulde konsekvenser, men også en smuk film om overlevelsestrangen og ønsket om at hjælpe og komme videre. Doktor Amani og hendes team går på arbejde hver dag og til sidst natten med.

“The Cave” slutter, da civilbefolkningen i Ghouta bliver evakueret i foråret 2018, men det står uklart i filmen. Doktor Amani og hendes team må ud. Hospitalet lukker. Strømmen er ustabil, medicin og bedøvelsesmidler er næsten sluppet op. Det hårde pres gennem lang tid har skabt stor frustration og udpinthed hos Doktor Amani og hendes team. Deres store arbejde og drømme om at hjælpe og demokratisere er slut.

Mangler vigtig information

Filmens store svaghed er dog, at den ikke viser, hvad der sker i slutningen. Hvem evakuerer civilbefolkningen i Ghouta og hvorfor?

>> LÆS OGSÅ: Tilbud om frit lejde til oprørerne i Syrien

Når Doktor Amani og andre bander og raser over præsident Assad og russerne under bombardementerne, får vi heller ingen viden om, hvorfor og mod hvem de bomber. Bydelen var på det tidspunkt besat af islamistiske grupper.

Denne film burde i den nuværende situation med stor fare for en ny krig i Mellemøsten vises på tv i bedste sendetid.

“The Cave” er instrueret af Feras Fayyad, som tidligere lavede dokumentarfilmen “The Last Men in Aleppo”, om de hvide hjelme.

>> LÆS OGSÅ: Film om De Hvide Hjelme manipulerer med vore følelser