Enhedslisten har altid bekæmpet satspuljen. En del er gået til gode ting. Derfor har vi år efter år fået dårlige historier om, at alle andre end Enhedslisten ville øge barselsdagpengene til fleksjobbere eller udvide unges mulighed for psykologhjælp, for at nævne et par eksempler.

Den nye aftale betyder, at dagpengene altid falder i værdi i forhold til lønningerne.

Det forstod ingen, hvis ikke de vidste, at vi var uden for forligskredsen, da vi ikke accepterede finansieringen: en lavere regulering af pensioner og dagpenge på 0,3 procent årligt.

0,3 procent lyder måske ikke af meget, men forleden fik Rune Lund (EL) et svar fra finansministeren om det samlede tyveri til satspuljen fra 1993 til og med 2019. De 0,3 procent er blevet til 257 milliarder kroner. Så meget er der taget til satspuljen fra pensionister, arbejdsløse, syge og så videre.

Der er også svar, der viser, hvem pengene er taget fra. Uden satspuljen havde den årlige pension for en enlig folkepensionist i 2019 været 8.700 kroner højere. For arbejdsløse taler vi om ca. 13.000 kroner om året, altså mere end 1.000 kr. om måneden. Og de tab til satspuljen fortsætter evigt.

Satspuljen er nu formelt nedlagt, men alle partier fra regeringen til Radikale, SF og Alternativet men (stadig ikke Enhedslisten) har tilsluttet sig en ny satspuljeaftale. Den fritager fint nok pensionisterne (men fastholder det tyveri, der er sket), men den nye aftale er på flere punkter værre end den gamle.

I dag er det sådan, at dagpengene følger lønudviklingen op til 2,0 procent. Først derefter sker der modregning til satspuljen. Med den nye aftale trækkes der altid 0,3 procent, og dagpengene vil dermed altid falde bagud ud i forhold lønudviklingen.  Lønningerne stiger jo ikke så meget i disse år, og de fleste år er er ikke sket nogen reduktion til satspuljen. I otte af de sidste 15 år steg dagpengene mere sammenlignet med den nye ordning

Det er selvfølgelig godt, at satspuljetyveriet nu går til en tvungen pensionsopsparing. Men det udløser også et spørgsmål: Tvangsopsparingen kan medføre en højere pension, men det kan udløse mindre folkepension (pensionstillæg m.m.). Den ekstra pensionsopsparing kan ikke bare indregnes som en fordel.

Den nye aftale betyder, at dagpengene altid falder i værdi i forhold til lønningerne. Liberalisternes ønskedrøm: Lavere dagpenge skal presse lønningerne ned.

Ved ikke om forligspartierne, der siges at være imod større ulighed, ikke kan regne – eller de ikke kan stå for fristelsen for at være med til at fordele de cirka 800 millioner kroner, der de kommende år kommer til uddeling som følge af den gamle ordning. Tyveriet fra pensionister og andre med lav indkomst vil som sagt fortsætte, og en del vil hvert år komme tilbage i puljen, fordi det oprindelige formål er udløbet. Så kan forligspartierne igen dele ud af penge taget fra de fattigste.

Debatindlæg fra Dagbladet Arbejderen