USA strammer blokaden mod Cuba

Trumps dramatiske skridt

Præsident Trump har betegnet sin forgænger Barack Obamas planer om at ‘normalisere’ USA’s politik over for Cuba for en fejltagelse.

Trump har erklæret, at Obamas lempelser af blokaden mod Cuba skulle rulles tilbage, og at den i stedet skal strammes. Nu sker det.

Man ønsker at skræmme potentielle europæiske investorer væk fra Cuba.
Julie Wetterslev, ph.d.-studerende i international ret

I januar lagde Donald Trump op til, at blokaden mod Cuba skulle strammes voldsomt fra den 1. marts. Og for tre dag siden meddelte USA’s udenrigsminister Mike Pompeo så, at USA’s retsvæsen fra 19. marts er klar til at føre økonomiske straffe- og erstatningssager mod cirka 200 cubanske virksomheder, som står på en amerikansk liste.

Sager kan rejses af borgere i USA, som mener, at de uretmæssigt er blevet frataget ejendom i forbindelse med Cubas nationaliseringer i årene efter revolutionens sejr i 1959.

Pompeo meddelte ifølge nyhedskanalen NPR, at om en måned kan der også åbnes for at indlede retssager mod udenlandske virksomheder, der handler med eller investerer i cubanske virksomheder, som baserer sig på nationaliseret ejendom.

– Det skaber stor usikkerhed om ejendom og investeringer i Cuba, da såvel nationale som internationale investorer hermed risikerer en retssag i USA, siger Julie Wetterslev, ph.d.-studerende i international ret ved det Europæiske Universitet i Firenze, til Arbejderen.

– Signalet er åbenlyst. Man ønsker at skræmme potentielle europæiske investorer væk fra Cuba. Det tidligere cubanske borgerskab og deres efterkommere i Miami klapper allerede i hænderne, for der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad Trump og co. vil gøre for at ‘please’ dem og ‘udrydde socialismen’, lyder det videre fra Julie Wetterslev, der tidligere har arbejdet på EU’s delegation i Havanna.

Helms-Burton loven fra 1996

Det, som nu bliver sat i værk, blev allerede vedtaget af USA’s kongres med Helms-Burton loven i 1996. Loven blev underskrevet af USA’s daværende præsident Bill Clinton. Men Clinton og alle efterfølgende præsidenter siden da har hver sjette måned suspenderet iværksættelsen af lovens kapitel III.

Kapitel III handler netop om, at borgere i USA kan rejse sager ved amerikanske domstole og kræve erstatning for tab, hvis deres ejendom i Cuba blev nationaliseret. Dette kapital III åbner, for at erstatningskrav også kan rejses over for virksomheder og investorer i tredjelande, hvis disse handler med eller investerer i den ejendom, som vedkommende borger i USA hævder at have rettigheder til.

Cubas regering slår i en erklæring fra 4. marts fast, at Helms-Burton lovens kapital III er i strid med international lov, og at alle nationaliseringer i Cuba efter revolutionen er gennemført i henhold til cubansk og international ret, samt at alle skadelidte har fået tilbudt erstatning.

Cubas regering henviser til, at der er indgået aftaler om erstatninger med personer og virksomheder i Canada, Spanien, Italien og talrige andre lande. Men USA har afvist aftaler om betaling af erstatning…

Grunden til, at Clinton og alle senere præsidenter har brugt deres ret til at suspenderet iværksættelsen af dette afsnit i blokadelovgivningen, var stor international modstand.

Da præsident Trump den 16. januar brød med 23 års tradition og ikke suspenderede Helms-Burton lovens kapital III i seks måneder, men kun i seks uger, vakte det bekymring i flere lande.

Hollingbery fra Underhusets udvalg for international handel har bekræftet den britiske modstand mod blokaden.

Sagen blev taget op i det britiske parlament, Underhuset, i januar. Underhusmedlem David Davis spurgte ministeren om sagen, og udenrigsministeren for Europa og Amerika, Sir Alan Duncan, svarede dengang:

“Vi stemmer konsekvent for FN-resolutionen om at afslutte USA’s embargo, men vi gør mere end det. Fordi under loven om ‘Beskyttelse af Handelsinteresser” fra 1980 er det ulovligt for britiske virksomheder at efterleve ekstraterritoriel lovgivning som USA’s embargo.”

>> LÆS OGSÅ: Blokade rammer Cubas børn

Direktøren for Cuba Solidarity Campaign (CSC) har udtrykt glæde over det klare svar fra ministeren:

– Nu håber vi så, at regeringen sætter handling bag ordene og bruger denne lovgivning til at rejse sager mod de virksomheder og organistioner, der iværksætter den cubafjendtlige politik i Storbritannien, siger Rob Miller ifølge CSC’s hjemmeside.

Også George Hollingbery fra Underhusets udvalg for international handel har i januar bekræftet den britiske modstand mod blokaden og fordømt “de ekstraterritoriale følger, den har for britisk erhvervsliv”.

– Vi modsætter os enhver stramning i fremtiden af disse årsager, sagde Hollingbery.

Samuelsen er tavs

Den 26. januar henvendte Dansk-Cubansk Forening sig til udenrigsminister Anders Samuelsen og Folketingets Udenrigsudvalg for at gøre opmærksom på sagen og advare om de konsekvenser, som en iværksættelse af Helms-Burton lovens kapital III kan få.

Til dato har hverken ministeren eller medlemmer af Udenrigsudvalget svaret på henvendelsen, oplyser foreningen, der fra sin generalforsamling igen i morgen vil rette en ny henvendelse til regeringen og Folketinget.

Dagbladet Arbejderen