Verden på vej mod nedsmeltning

18. okt. 2018 – 08:02

Ny rapport om klimaforandring

Verden er på vej mod nedsmeltning

Den 6. oktober udsendte eksperterne i FN’s klimapanel (IPCC) en ny rapport om klimaforandringerne. Den beskriver konsekvenserne af en temperaturstigning på 1,5 grader, men advarer om, at verden lige nu har kurs mod det dobbelte; nemlig tre grader.

Det er en af de mange skræmmende nøglesætninger i den seneste rapport fra FN’s ekspert-klimapanel (IPCC), som omfatter hundredvis af videnskabsfolk på området.

Rapporten forudser, at temperaturen kan stige op til seks grader en række steder.

Sætningen står på side 24 i det uddrag på 33 sider, som er skrevet til politikere og beslutningstagere.

De 33 sider er tæt pakket med data, fakta og vurderinger af konsekvenser. Uddraget konkluderer, at det er muligt at holde temperaturstigningen på højest 1,5 grader. Men det kræver en indsats, som er lagt, langt større end det, verdens regeringer og erhvervsliv har præsteret hidtil og taler om for fremtiden.

Videnskabsfolkene dokumenterer, at selv en temperaturstigning på 1,5 grader vil være en katastrofe.

Havene stiger

Ved en temperaturstigning på 1,5 grader vil verdenshavene stige med mellem 0,26 og 0,77 meter i år 2100. Det vil ødelægge levevilkårene for mange millioner mennesker. Hvis temperaturen derimod stiger med 2,0 grader vil verdenshavene stige op til yderligere 0,16 – altså i alt op til 90 centimeter, og 10 millioner flere vil miste livsgrundlaget.

Blandt dem, som bliver ramt hårdest, er de små kystfiskere under klodens varmere himmelstrøg, fastslår rapporten.

Og noget af den biologi, som bliver nærmest udslettet, er verdens store koralrev. Her forudser, FN’s klimaeksperter, at 70 til 90 procent af revene vil dø ved en temperaturstigning på 1,5 grader, og at 99 procent af revene vil dø, hvis temperaturen stiger med to grader.

Og det er ikke det æstetiske tab for turister, som eksperterne bekymrer sig om, men derimod koralrevene som ynglesteder for fisk og andet dyreliv i havene.

Eksperterne understreger på flere måder, at fattige mennesker i det globale syd kommer til at lide langt mere under konsekvenserne af den globale opvarmning. Fordi temperaturen her i forvejen er høj og dertil stiger mere end det globale gennemsnit.

Rapporten forudser, at temperaturen kan stige op til seks grader en række steder, hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger med to grader.

Og med den nuværende Parisaftale fra klimatopmødet COP21 i 2015 er kursen som nævnt sat mod plus tre grader!

Her er klimaproblemet

  • Jo mere CO2 vi udleder, des mere stiger temperaturen, hvilket øger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaændringer.
  • CO2 i atmosfæren virker som glasset på et drivhus. Det tillader solens varme at trænge ind og lukker derefter varmen inde.
  • I 2010 udledtes globalt 50 milliarder ton CO2.
  • I 2020 vil verden udlede 59 milliarder ton, hvis de nuværende tendenser fortsætter.
  • I 1997 vedtog landene under Kyoto-protokollen at sænke den samlede CO2-udledning i verden med 5,2 procent (i forhold til udledningen i 1990) mellem 2008 og 2012. Målet blev ikke nået.
  • I december 2015 vedtog knap 200 lande Paris-aftalen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

Kilder: COP19, COP21, FN’s miljøprogram UNEP

Sundhed, vand og mad

Den højere temperatur vil få mange og forskellige konsekvenser. Millioner af mennesker vil få vanskeligere ved at dyrke og skaffe sig fødevarer.

En række dødelige sygdomme som malaria og dengue vil spredes nemmere og til større områder. Og adgangen til det livsnødvendige rene vand vil blive dramatisk forringet. På vandområdet vil det betyde kolossalt meget, hvis temperaturstigningen kan holdes på 1,5 grader, fremgår det:

“… en temperaturstigning på 1,5 grader kan i forhold til en stigning på to grader begrænse andelen af mennesker, som udsættes for ‘vand-stress’ på grund af klimaforandringer med 50 procent”, skriver forfatterne.

Rapporten fra IPCC sætter ikke antal mennesker på i dette afsnit, men i en rapport fra “World Ressouce Institute” fremgår det, at cirka tre fjerdele af af jordens befolkning vil stå med ‘højt eller ekstremt højt’ vand-stress i 2040.

Det gælder hele det subtropiske og tropiske bælte jorden rundt. Fra Sydeuropa til og med Nordafrika, Mellemøsten, Fjernøsten med Indien og Kina. Dertil Indonesien, Australien, det sydlige Afrika samt Chile, Mexico og USA.

Den økonomiske udvikling vil blive påvirket negativt af en højere temperatur. Og det vil ramme verdens fattige lande hårdest:

“Lande i troperne og det subtropiske syd kan forvente de mest omfattende konsekvenser for deres økonomiske vækst”…. “større andele af befolkningerne i Afrika og Asien vil blive ramt af fattigdom”, skriver forfatterne i rapporten, der konkluderer denne del af rapporten med ordene:

“Mindre øer og de mindst-udviklede lande kan forvente flere og alvorlige, gensidigt forbundne konsekvenser også af en temperaturstigning på blot 1,5 grader”.

Derefter skifter rapporten sit fokus til problemets hovedårsag; udledningen af CO2.

De løfter, som verdens regeringer af afgivet i henhold til Paris-aftalen om reduktion af CO2-udledninger, vil føre til en samlet udledning i 2030 på mellem 52 og 58 milliarder tons CO2, vurderer IPCC-rapportens forfattere.

De fastslår imidlertid, at CO2-udledningen skal ned på 35 milliarder tons eller mindre i 2030 for at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Det er her klimaeksperterne advarer om, at den nuværende udvikling under Paris-aftalen ser ud til at ende med en gennemsnitlig, global temperaturstigning på tre grader i 2100.

At undgå katastrofen

IPCC-rapportens sidste afsnit beskæftiger sig med mulighederne for at undgå denne ultimative klimakatastrofe og holde temperaturstigningen under 1,5 grader, der også har særdeles alvorlige følger.

Energifremstilling er en vigtig del af problemet. Fossile energikilder – især kul – skal udfases, og der skal investeres massivt i produktion af vedvarende energi.

Forfatterne vurderer, at der mellem 2016 og 2035 årligt skal investeres 2400 milliarder dollars i omstilling af energiproduktionen i verden. Selvom beløbet er astronomisk, så udgør det dog kun 2,5 procent af verdens bruttonationalprodukt.

Forfatternes andet bud på, hvordan temperaturstigningen kan holdes under 1,5 procent knyttes sammen med opfyldelsen af FN’s 17 udviklingsmål from mod 2030.

For det første fordi det vil være umuligt at opfylde disse 17 mål – de såkaldte 2030-mål om social, økonomisk og kulturel udvikling blandt verdens fattige – hvis klimaforandringer raserer store dele af kloden. Og desuden fordi der er en positiv synergi i at kæmpe for opfyldelse af disse mål side om side med kampen for at holde temperaturstigningen nede og sideløbende skabe tilpasning til den nye virkelighed.

Nøgleordene er teknologioverførsel, uddannelse, internationalt samarbejde, fødevaresikkerhed og øget global lighed.

Dagbladet Arbejderen