Vi støtter FOA`s initiativ, mød op på Rådhuspladsen

Enhedslisten Frederikshavn- Læsø støtter helhjertet op om demonstrationen onsdag den 13 september kl 18:00 foran Frederikshavns rådhus. Vi ser et hvert initiativ som en opbakning til vores utrættelige arbejde for at mindske det konstante angreb velfærden er udsat for både lokalt fra byrådets side og i folketinget fra den højredrejede mindretals regerings hånd. MØD OP og giv dem kamp til stregen.

Detaljer og baggrund

FOA Frederikshavn opfordrer til at bakke op om demonstrationen på Rådhuspladsen i Frederikshavn, når Byrådet tager hul på 1. behandlingen af budget 2018, onsdag den 13. september kl. 18.00.
Det er vigtigt – for det handler om vores fælles kamp for velfærden.NOK er NOK – så kort og godt kan det siges, og det bliver vi nødt til at sende et kraftigt signal til vores politikere om, fortæller afdelingsnæstformand Jette Abildgaard.

I flere år har de kommunale arbejdspladser været ramt af skiftende byråds sparekniv, og uanset om vi spørger et FOA medlem på ældreområdet, dagtilbudsområdet, det tekniske område, eller nu, hvor det er specialområdet der står for skud, så skærer den ene besparelse efter den anden efterhånden så dybt i marven, at vores medlemmer ikke kan klare mere. Der kan ikke løbes stærkere, og der kan ikke rationaliseres, omstruktureres og forandres yderligere.

Nu er tiden kommet, hvor der er brug for økonomisk ro på de kommunale arbejdspladser, og dét har politikerne ansvaret for kommer til at ske.

Derfor opfordres alle FOA medlemmer til at tage en kollega, en nabo eller måske en helt anden under armen, og møde op når Byrådet 1. behandler budget 2018, onsdag den 13. september. Vi mødes på Rådhuspladsen foran byrådssalen kl. 18.00.

Hele specialområdet planlægger på samme tidspunkt en demonstration. Her er både FOA, SL og 3F sammen om at opfordre til at deltage.

SÆT stort X i din kalender – og hold øje med FOA Frederikshavns hjemmeside www.foa.dk/frederikshavn eller like os på Facebook www.facebook.com/foafrederikshavn. Her vil der blive opdateret med yderligere information, ca. 1 uge før demonstrationen

Web, flemming hardy olsen,
Støt kampen mod yderligere fyringer og nedskæringer
08:34 30-08-2017