Pernille Skipper spørger Mette Frederiksen, hvor de mennesker, der ikke må bo i de udsatte boligområder, så skal bo.

---

Boligminister Kaare Dybvad har ikke tænkt sig at følge FN-eksperternes anbefalinger og tage de diskriminerende elementer ud af ghettopakken.

Det gør ministeren klar i en mail til Arbejderen, der har stillet spørgsmålet: Vil ministeren efterkomme anbefalingerne fra FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder (CESCR) vedrørende ghettopakken?

“Regeringen står bag parallelsamfundsaftalen, og der er bred opbakning til aftalen på tværs af Folketinget. Derfor kommer vi ikke til at foreslå, at lovgivningen ændres”, lyder svaret fra boligminister Kaare Dybvad.

Regeringen står bag parallelsamfundsaftalen, og der er bred opbakning til aftalen på tværs af Folketinget. Derfor kommer vi ikke til at foreslå, at lovgivningen ændres.
Kaare Dybvad, boligminister

“Når det er sagt, har jeg også givet udtryk for, at jeg ikke selv vil benytte ordet “ghetto”, fordi det sender et negativt signal – til både beboere og omverden. Dertil vil regeringen evaluere mulighederne for at få dispensation fra nedbringelseskravet i de mest belastede boligområder”, skriver ministeren videre.

Diskrimination af ikke-vestlige

I sidste måned var den danske regering til “eksamen” i menneskerettigheder hos FN’s komité for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder.

FN-komitéen anbefalede efterfølgende regeringen at “fjerne referencen til beboere med ‘ikke-vestlig’ baggrund som definerende element af en ‘ghetto’, hvilket er diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og nationalitet”.

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

FN-eksperterne er især kritiske overfor ghettopakkens bestemmelser om, at de almene lejeres etniske baggrund er afgørende for, om et boligområde bliver defineret som et “udsat boligområde” eller et “ghettoområde”.

Ud over at sætte spørgsmålstegn ved hele grundlaget for ghettoloven opfordrer FN-komitéen også den danske regering til at “ophæve alle bestemmelser, der har direkte og indirekte diskriminerende konsekvenser for flygtninge, migranter og beboere i ‘ghettoområder'”.

Det er eksempelvis ghettolovens krav om, at børn fra udsatte boligområder skal i obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen – hvis ikke forældrene vil risikere at blive frataget børnechecken.

Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Der findes fem ghettokriterier. Et boligområde bliver stemplet som “udsat”, hvis det opfylder to ud af fire kriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.

Hvis området derudover også opfylder det femte kriterie: At mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et “ghettoområde”.

Det er ikke ligegyldigt, hvilken liste et boligområde havner på. Hvis et område fem år i træk havner på ghettolisten, overgår det nemlig til at være et “hårdt ghettoområde”, der er forpligtet til at skære andelen af familieboliger ned til 40 procent inden år 2030.