I Danmark har vi grundet vores høje grad af solidaritet, som er grundlaget for vores velfærdssamfund, et stærkt demokratisk fundament. Det er ikke noget vi kan tage for givet. Vi er også sårbare overfor de tendenser som vi ser ude i verden, hvis vi ikke kæmper for og forstærker det vi har skabt.
Officielt siges det, at valgdeltagelsen var på 84 procent. Det er lidt mindre end ved valget i 2015. Vælgerne fulgte altså ikke de fleste venstrekræfters opfordring til valgboykot. Grunden til denne opfordring var styrets forfølgelse af oppositionens kandidater, forventet systematisk valgsvindel – og denne bekymring blev til fulde bekræftet.
To kandidater: Tv-producenten Sergej Tsikhanóvskij og tidligere bankdirektør Viktor Babariko blev afvist af myndighederne – selv om de havde indsamlet de nødvendige stillerunderskrifter. De røg i stedet i fængsel. En tredje: Tidligere direktør for Hightech Parken i Minsk Valerij Tsepkalo drog i eksil til Moskva, fordi hans familie blev udsat for chikanerier. Alligevel fik Lukashenko pludselig en rival.
Formanden for parlamentets socialpolitiske udvalg – Galina Tretjakova fra Zelenskijs parti ”Folkets tjener” – forklarede det samme til en forsamling ukrainske forretningsfolk: ”… Vores mål er jo at skabe billige og gunstige vilkår for jer, så I kan oprette nye arbejdspladser. Derfor vil vi nu reducere lønarbejdernes rettigheder – og diskriminere dem en lille smule”.
Det er meget indgribende. Formentlig det mest indgribende i nyere tid. Det må aldrig blive en permanent del af dansk lovgivning. Derfor har vi selvfølgelig betinget os, at lovgivningen automatisk udløber igen, og at borgerne altid vil have mulighed for at klage til en domstol. Vi foreslår samtidig, at loven skal revideres af Folketinget hver tredje måned.
Zelenskijs første udfordring
Hans ambitioner som fornyer kommer allerede på prøve, før han officielt tiltræder posten. På torsdag den 25.april skal Ukraines parlament andenbehandle en sproglov.
Den vil styrke ukrainsk på bekostning af etniske mindretals rettigheder. Loven har skabt bekymring blandt landets russisksindede, men også blandt det ungarske mindretal i Vestukraine. Porosjenko er varm tilhænger af den nye lov. Spørgsmålet er, hvordan Zelenskij forholder sig.
Blandt de 39 kandidater, der deltog i første runde, er der kun få, som støtter Porosjenkos styre. Næsten alle, fra den politiske højrefløj og ind mod midten, har markeret protest imod hans politik, hans løftebrud, og det mange betegner som løgne. Derfor kan tre fjerdedele af alle stemmer betegnes som protestvælgere.
For os at se vil det være rimeligt, at borgmesteren og den øverste administrative ansvarlige for MED-systemet, kommunaldirektøren, beder om, at processen starter forfra, så alle medarbejdere kan deltage i en diskussion om emnet og give deres mening til kende, inden beslutninger om omlægning tages.
Da præsidenten, chokoladefabrikant Petro Porosjenko, registrerede sig, manglede der vigtige oplysninger om formue og fast ejendom, alligevel har valgkommissionen givet ham grønt lys. Godkendt blev også den 49-årige Ruslan Koshulynskij som fælleskandidat fra det højrenationale parti Svoboba, C-14 og andre højreekstremister.
Igennem flere år har fagbevægelsen og andre kæmpet for at sikre, at offentligt ansattes ytringsfrihed ikke kun var pæne hensigtserklæringer, men rent faktisk kunne bruges. Men i de senere år er det i den offentlige debat og især på Christiansborg blevet indskrænket til kun at handle om whistleblowerordninger
