Denne finanslov er et udtryk for en ny politik

Jeg ser resultatet af finansloven som udgangspunkt for at arbejde videre både for klima- og sociale bevægelser og for os i Enhedslisten for at opnå nødvendige grundlæggende ændringer af samfundet til et, der er mere grønt og rødt.

Vi skal forhindre klimakatastrofen, lige så beslutsomt som Coronaen bliver bekæmpet, bekæmpe fattigdomsreformer, og genoprette velfærd og retssikkerhed.

Hviderussisk præsidentvalg er blevet overraskende interessant

To kandidater: Tv-producenten Sergej Tsikhanóvskij og tidligere bankdirektør Viktor Babariko blev afvist af myndighederne – selv om de havde indsamlet de nødvendige stillerunderskrifter. De røg i stedet i fængsel. En tredje: Tidligere direktør for Hightech Parken i Minsk Valerij Tsepkalo drog i eksil til Moskva, fordi hans familie blev udsat for chikanerier. Alligevel fik Lukashenko pludselig en rival.

Havanna genåbner i 1. gear og Cubas økonomi får et ‘los bagi’

I den nye økonomiske plan satses der også på at reaktivere landbruget, som siden den økonomiske krise i 1990’erne har været stærk for nedadgående. Folk, der har besøgt Cuba i de sidste mange år, har ikke kunne undgå at lægge mærke til de mange jorde, der ligger brak. Man gør nu en stor indsats for både at reaktivere landbruget samt bylandbrug med henblik på at blive selvforsynet med fødevarer.

Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner

– EU-budgettet bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere. Trods den stort opreklamerede “rabat”, så skal Danmark hvert eneste år de næste syv år betale 4,5 milliarder kroner mere til EU. Til sammenligning afsatte regeringen kun tre milliarder kroner i de sidste finanslovsforhandlinger, som radikale, SF og Enhedslisten kunne lave forbedringer for. Enhedslisten afviser kategorisk, at velfærden eller de dårligst stillede i Danmark skal bidrage til denne store ekstraregning til EU, siger Søren Søndergaard.

Danske våbenfirmaer med i front i EU’s militære oprustning

Dansk våbenindustri er med i tre af projekterne.
Blandt den er Danmarks største våbenfirma Terma, som er en del af projekt “Peoneer“, der skal udvikle software, der kan overvåge Jorden fra rummet og indsamle data ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens. EU støtter projektet med 54 millioner kroner.

Odense Maritime Technology er med i projekt “Sea Defence“, der skal styrke EU’s overvågning af trusler over og under vandet. EU støtter projektet med 107 millioner kroner.

Amerikansk overmagt i Ukraine

Vores public service-medier er tavse – både om dette og om USA’s militære aktiviteter i Sortehavet, om dets våbenleverancer til Ukraine samt indblanding i Ukraines politiske topudnævnelser.

Vi hører intet om de interesser, som USA’s erhvervsliv har i Ukraine, eksempelvis om udvinding af skifergas eller en ny aftale om at erstatte de traditionelle køb af russisk naturgas med amerikansk – i form af LNG. Vores medier optræder nærmest som et led i Danmarks officielle tilpasning til amerikansk politik.

Ukraine: 366 dage med præsident Zelenskij: krig eller fred i Donbass?

Ifølge ”resultatlisten” er det på et år, takket være Zelenskijs ”særlige indsats og en ændret retorik” lykkedes at få ”genstartet forhandlingerne og få frigivet krigsfanger”, at få ”adskilt tropperne i tre landsbyer ved frontlinjen” samt at ”oprette en tv-kanal der til de besatte territorier sender pro-ukrainske informationer og underholdning”.

Udenlandske investorer opkøber dansk landbrugsjord

Danske gårde på udenlandske hænder

Der findes ingen opgørelse over, hvem de udenlandske investorer er, der opkøber danske landbrugsejendomme i stor stil.
Udenlandske investorer har på få år opkøbt 66.500 hektar landbrugsjord i Danmark. Det svarer til 2,5 procent af det samlede landbrugsareal herhjemme.