Rammerne for folkeskolen er politikernes ansvar

Vi skal ikke bekæmpe privat- og friskolerne, men sørge for at folkeskolen har en sådan kvalitet, så den er et reelt tilvalg.

Flugten fra folkeskolen i Frederikshavn er en forudsigelig konsekvens af den kæmpe forringelse, der er sket på området fra 2014. Faktisk går nedskæringerne helt tilbage til 2009, men i 2014 tog det virkelig fart.

I 2013 vedtog alle partier i Folketinget – på nær Enhedslisten og Liberal Alliance – Folkeskolereformen, som trådte i kraft 2014.

Folkeskolereformen gav eleverne 1/3 flere timer, lærerne tilsvarende 1/3 flere undervisningslektioner og skar næsten al forberedelse og efterbehandling af undervisningen væk fra lærernes arbejdstid. Det vil sige, at eleverne fik mange flere timer af en langt ringere kvalitet. De fik meget mindre fritid til sfo, klub, idrætsaktiviteter, spejder og lignende, og lærerne fik dårlig mulighed for at bruge deres faglighed til at danne og uddanne vores skolebørn.

Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune og senere Byrådet – på nær Enhedslisten og en del af Venstre – vedtog samtidig at centralisere skolevæsenet, så antallet af folkeskoler med ét slag gik fra cirka 20 til fire skoler med én leder, og én bestyrelse i hver af de fire skoler, selv om der blev ved med at være skole på flere adresser. Der blev også lukket eller beskåret velfungerende skoler.

Udvalget – på nær Enhedslisten – besluttede samtidig med denne centralisering:

– at indføre rullende skolestart, hvor 0.-3. klasse skulle gå i aldersintegrerede grupper, der konstant skiftede

– at børn med særlige behov, som ellers gik i klasser med få elever, skulle integreres i de “normale” 28 elevers store klasser

– at alle lærere i kommunen skulle på kursus i såkaldt synlig lærermålstyret undervisning, selvom det var noget helt andet, lærerne efterspurgte

I Frederikshavn Kommune besluttede politikerne, at eleverne skulle opnå bedre resultater i test og få bedre trivsel. Det var en grotesk beslutning efter den omfattende forringelse, og selvfølgelig blev resultatet et andet. Virkeligheden blev, at børnene siden 2014 får dårligere resultater.

Rullende indskoling udsatte mange børn for en uhensigtsmæssig start på deres skolegang, inden den endelig sidste år igen blev afskaffet, som det misfoster den var.

Nu hvor økonomien i kommunen ser bedre ud, mener Enhedslisten, at alle kræfter skal mobiliseres for at genoprette kvaliteten i kommunens skoler.

Vi kan skæve til, hvad der giver bedre mulighed for at være og lære på de populære friskoler. Vi mener, det først og fremmest er færre elever i klasserne og større frihed for lærerne til at bruge deres faglighed.

Og så giver nærheden mellem lærere og forældre på den enkelte skole ejerskab til skolen og lægger op til et udbygget samarbejde om det fælles mål, børnenes trivsel og læring.

Enhedslisten ønsker for folkeskolen i vores kommune:

1. Færre elever i klasserne, så lærerne har mulighed for at skabe bedre relationer børnene imellem og mellem børn og voksne. Det er en forudsætning for, at alle børn kan få bedre faglige resultater og bedre trivsel.

2. Planlægning og metoder i undervisningen skal tilbage til lærerne i samarbejde med forældrene. Der er ingen lov, der tvinger kommunen til at detaljestyre undervisningen fra oven med læringsplatforme og it-platforme. Ledernes og lærernes ansvar og ret til valg af metoder må meldes klart ud, så alle ved, at lærerne stadig er forpligtet på folkeskolens og fagenes formål og ikke på en bestemt metode.

3. Inklusionen må genovervejes. Alle timer til understøttende undervisning konverteres til to-lærertimer, hvor der er mest behov blandt andet for hjælp til børn med særlige behov. Det er en forudsætning, at der tilføres sfo’er og klubber de pædagogtimer, der svarer til den længere åbningstid, som følger af en kortere skoledag.

3. Decentralisering af skolevæsenet, så der bliver en skolebestyrelse, en leder og en tillidsrepræsentant på alle skoleafdelinger.

4. Skolestartsordninger for nyuddannede lærerne for at tiltrække uddannede lærere. Det kan være reduceret lektionsantal det første år og mentorordning. Her må samarbejdes med lærerkredsen om en god ordning.

5. Efteruddannelse skal vælges efter de behov skolerne og lærerne har, og ikke efter hvilke uddannelser, der kan søges sponsorpenge til hos Mærsk eller andre.