Hjemmeside med nyt udtryk og farver . . .

       Kultur og politik i Enhedslisten Enhedslisten Frederikshavn-Læsø

Jeg fortalte i åbningstalen om mine egne oplevelser af skoven fra det var militært område og derfor en forbudt skov med pigtrådshegn om, indtil et generøst pensionistpar købte skoven og åbnede den for offentligheden, og gjorde det muligt for en kreds af kreative mennesker at udfolde sig i de gamle bunkers, som ligger rundt om i skoven og til den foreløbige status af Kunstskov, hvor der er arbejdende værksteder og ind i mellem udstillinger. Alt arbejdet bliver udført af frivillige fra foreningen “Kunstskovens venner”, og det er altid gratis at besøge skov og udstillinger, og få historiske rundvisninger.

Opgaven med at åbne udstillingen gav mig lejlighed til at overveje min holdning til kunst og kultur, som vi i Enhedslisten sjældent når at fordybe os i på vores møder, og jeg fik opfrisket i tankerne, at det egentlig er noget af det, der giver vores politiske engagement mening, for vi er jo ikke politisk aktive for aktivitetens skyld, men fordi vi mener, det er nødvendigt for at få et bedre samfund, hvor der er plads og mulighed for alle til at deltage i livsbekræftende fællesskaber f. eks med skabende kunst og kultur.

Af byrådsmedlem Ida Skov