1 Maj tale:
af Finn Jenne 3f Frederikshavn.
Det er altid en stor ære at få lov til at sige et par ord til 1. maj arrangement.
Noget der skal tages alvorligt, også i disse tider hvor nogle forsøger at nedtone betydning af arbejdernes kampdag, eller festdag, som andre kalder dagen.
Jeg vil komme ind på Den Danske aftale model, som har med løn og ansættelsesvilkår at gøre.
- En model som jo er højaktuel, og som har fyldt rigtig meget i medierne, og rundt omkring på vores offentlige arbejdspladser.
- En model som har sikret gode og stabile arbejdspladser i Danmark.
- En model som har bidraget til et Danmark som velfærdsstat.
- En model der ikke er kommet dumpende ned fra himmelen, men som mange har kæmpet en brav kamp for.
Vil starte lidt tilbage i tiden, nemlig i det forrige årtusinde:
I 1890’erne bredte der sig mange arbejderkampe rundt omkring i Danmark.Arbejderne havde fået nok af at blive behandlet efter arbejdsgiverne forgodtbefindende. Arbejderne begyndte at organisere sig i lokale fagforeninger som senere blev til landsdækkende forbund.Arbejdsgiverne så hvad det betød for dem, og de begyndte så også at organisere sig i arbejdsgiverforeninger.Så var frøet sået, til at modparter kunne starte dialog for at sikre ro på arbejdspladserne.
Det medførte til det vi kender i dag som Hovedaftalen mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne blev lavet. Heri arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, samt arbejdernes pligt til ikke at lave utidige arbejdsnedlæggelser.
Denne aftale er kun ændret ganske lidt, siden 1899, så det har været visionære mennesker der lavede aftalen. Men denne aftale dækker kun det private arbejdsmarked. I 1919 fik vi den første tjenestemandslov. Altså noget som dækkede det offentlige område.
Og vi skal helt frem til sidst i 1940’erne og starten af 50’erne før der blevet nogle mindre efterligninger fra aftalen på det private arbejdsmarked, til det offentlige.
I 1969 kom Tjenestemandsreformen (formel aftaleret, dog uden konflikt ret), og mange, herunder pædagoger, lærer og sygeplejersker med flere, blev indplaceret lønmæssigt i en såkaldt lønstige. Altså blev der lavet en rangorden blandt de offentlige hvor de skulle indplaceres rent lønmæssigt.
I 1973 bliver arbejdsretten og Forligsinstitutionen gældende også på det offentlige område.
- Og hurtigt derefter begyndte der at komme overenskomstaftale på de forskellige fagområder.
- Og i 1980’erne tager det offentlige forhandlingssystem form til det vi kender i dag.
- Så når vi taler om den Danske aftalemodel, er den stadig ung på det offentlige område.
- En af hjørnestenen i den Danske aftalemodel, er konfliktretten.
- Og denne ret til konflikt ved afbrudte lønforhandlinger er meget ens på det offentlige og private område.
- Noget som der diskuteres om det nu også er hensigtsmæssigt.
- Konflikt er jo en brydekamp om man vil, hvem der har flest muskler. Altså økonomiske muskler.
På det private område giver det god mening. Her taber begge parter noget i en konflikt. Arbejdstager taber løn og arbejdsgiver omsætning.
Det er lidt anderledes på det offentlige område. Her er det økonomisk mere ulig, da arbejdstager stadig taber løn, men arbejdsgiver ikke taber noget økonomiske, men taber manglende service til borgerne.
Lidt forenklet fortolkning, men dog rammende.
Derfor har det været fantastisk at høre om den såkaldte musketer ed der var lavet mellem arbejdstagerne til denne overenskomstforhandling på de 3 offentlige områder.
Men hvad lå der i musketer eden?
Pressen og mange af vi andre mente det var en for alle og alle for en. Lige som vi husker fra bog og film om de fire musketerer.
For første gang stod en samlet fagbevægelse sammen om nogle krav som skulle i mål, før der ville kunne indgås aftaler. Og her i bakspejlet kan jeg konstatere at det gav resultater. Sammenholdet, solidariteten rundt omkring lagde et enormt pres på forhandlerne.
Et pres som gjorde vi i dag har forlig på de 3 offentlige områder.
Men tilbage til musketter eden.
- Holdt den hele vejen?
- Ja. Den aftale som LO – siden havde lavet, blev holdt til punkt og prikke.
- Også på lærernes område. Her var der afgivet musketer ed om der skulle være reelle forhandlinger.
- Det samme gælder de omtalte betalte frokostpauser.
- Hvorfor blev det så ikke meldt ud, at det var dette som gjaldt, og ikke EN LØSNING FOR ALLE.
- Tja. En modpart i forhandlingerne skulle ikke vide alt.
Men eden betød at alle har fået en aftale, som nu skal til afstemning blandt medlemmer i de forskellige organisationer.
Så indtil nu, har solidaritet og sammenhold skabt resultat.
Både på den korte og lange bane.
Så Den Danske Aftalemodel virker, og skal selvfølgelig plejes og vedligeholdes så vi fortsat har et godt og stabilt arbejdsmarked og et velfærdssamfund vi kan være trygge i.
Og det fantastiske sammenhold der er genskabt i en samlet fagbevægelse, skal også plejes.
Og det sker gennem ny stor faglig hovedorganisation pr. 1. januar 2019. Her er sammenlægning mellem LO og FTF nemlig en realitet. En ny hovedorganisation som gennem den store slagkraft skal være med til at Danmark holdes på rette kurs, og ikke bliver helt oversvømmet af liberale tanker og handlinger.
Solidaritet og sammenhold virker, og skaber resultater.
TAK FOR ORDET.
