Nordjysk mobilitetsplan svigter klima og miljø

  • Det er en udbredt opfattelse af, at der politisk er bred enighed om, at løsningen af vores klima- og miljøudfordringer skal have absolut topprioritet. Sådan er det ikke i Nordjylland – tværtimod – kan man konstatere, efter at et flertal i Kommunernes Kontaktråd (KKR) tilsluttede sig forslaget til Masterplan for Bæredygtig Mobilitet, udtaler Per Clausen, Enhedslistens repræsentant i KKR.
  • Det fremgår af den overordnede prioritering, hvor hensynet til miljø- og klima kommer langt nede og endnu tydeligere af den medfølgende handlingsplan. Her fokuseres ensidigt på udbygning af vejnettet og særligt på planerne om at etablere en ny motorvej hen over Egholm. Behovet for en omlægning af transporten af mennesker til kollektiv trafik, der hvor det giver mening og transport af gods til skinner spiller ingen rolle i denne plan, fortsætter Per Clausen.
  • Det er chokerende, at man i 2020 kan fremlægge en Masterplan for Bæredygtig Mobilitet, som skal gælde frem til 2040 uden at indtænke løsningen af vores klima- og miljøudfordringer i denne, men at man i stedet fastholder de gamle prioriteringer med en ensidig satsning på mere asfalt og mere motorvej. Derfor stemte Enhedslisten imod denne plan i KKR i dag, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 31 67 50 08