13. aug. 2020 – 11:30Aksel V. Carlsen
Lukashenko vandt valget, men tabte vælgerne
Som forventet blev Aleksandr Lukashenko udråbt som vinder af det hviderussiske præsidentvalg – med 80 procent af stemmerne. Dagene efter viser dog klart, at det ikke blev den triumf, Lukashenko havde forventet. Styrets fundament er ved at smuldre.
Søndag afsluttedes præsidentvalget i Hviderusland. Som forventet blev Aleksandr Lukashenko udråbt som vinder med 80 procent af stemmerne. Svetlana Tikhanovskaja, den førende oppositionskandidat, en husmoder der gik ind i valgkampen efter at hendes mand var blevet arresteret, fik angiveligt 10 procent.
Der er ved hvert valg i Lukashenkos tid blevet afsløret systemisk svindel til fordel for ham.
Da hun efter valget henvendte sig til Den Nationale Valgkommission med en protest mod valgsvindel, blev hun tilbageholdt. Der blev optaget en video med hende, hvor hun opfordrede sine vælgere til at stoppe alle protester. Derefter blev hun udvist af landet.
>> LÆS OGSÅ: Hviderussisk præsidentvalg er blevet overraskende interessant
Ved valget skulle vælgerne ikke vælge mellem tilknytning til Vesten eller Rusland. Der hersker stort set enighed om at samarbejde begge veje. Dog diskuteres graden af integration i det traditionelle nære samarbejde med andre tidligere sovjetiske unionsrepublikker.
Valget var orkestreret således, at præsident Lukashenko ønskede at få bekræftet befolkningens støtte. Han ser sig selv som omdrejningspunkt for landets udvikling, som den eneste, der værner landet mod ”fremmede magters onde hensigter” og respekterer landets stolte historie.
Og han har mange ærlige tilhængere, også blandt medlemmer af det præsident-loyale kommunistiske parti, KPB. Men selve valget og dagene derefter viser klart, at det ikke blev den triumf, han havde forventet. Styrets autoritære fundament, som han igennem 26 år har opbygget, er ved at smuldre.
Valget kom til at handle om to ting. Dels om tillid til det etablerede styre og dets politikker. Og dels om landets nationale identitet, med dets sprog, kultur og symboler.
VALGHANDLINGEN
Officielt siges det, at valgdeltagelsen var på 84 procent. Det er lidt mindre end ved valget i 2015. Vælgerne fulgte altså ikke de fleste venstrekræfters opfordring til valgboykot. Grunden til denne opfordring var styrets forfølgelse af oppositionens kandidater, forventet systematisk valgsvindel – og denne bekymring blev til fulde bekræftet.
>> LÆS OGSÅ: Venstrekræfterne i et ulmende Hviderusland
Der var over 5700 valgsteder i Hviderusland samt 44 i udlandet, eksempelvis tre i Moskva.
Svetlana Tikhanovskajas stab modtog ifølge deres egne oplysninger kopi af over 200 officielle lokale valgprotokoller, der viste, at hun havde vundet. Omkring ti valgsteder i Minsk meddelte, at hun havde fået over 70 procent stemmer.
Fælles for disse tilfælde var, at det var valgsteder, hvor uafhængige observatører havde været til stede. Men der var kun tilladt tre observatører hvert sted og de var oftest udpeget af myndighederne.
Det Lukashenko-loyale kommunistiske parti, KPB stillede med 1200 observatører. Når afviste observatører udenfor valgstedet begyndte at tælle fremmødte vælgere, blev de jaget væk af politiet eller tilbageholdt for ”gadeuorden”.
Tikhanovskajas valgstab sammenlignede de lokale kopier med de officielle resultater, og fandt at resultatet ofte var næsten direkte omvendt. De mente at Den Nationale Valgkommission havde udformet valgets slutresultat på forhånd, uden at se i de valgprotokoller, der var indsendt fra valgstederne.
Som noget nyt var stemmeboksenes forhæng fjernet. Dermed prøvede myndighederne at modvirke oppositionens opfordring til vælgerne om at affotografere den udfyldte stemmeseddel og indsende fotos til observatører for at kontrollere afstemningen.
Nyt var også det, at afstemningen blev spredt over fem dage, hvilket gav myndighederne større muligheder for snyd. Oppositionen opfordrede derfor vælgerne til at vente med at stemme til sidste dag.
Søndag var der kilometer-lange køer ved valgstederne både i Hviderusland og ved konsulater i udlandet. Sjældent fik alle vælgere lov til at stemme. Oftest blev døren resolut lukket kl. 20.00. Tusinder vrede vælgere der derfor ikke fik stemt forsamledes og protesterede – både i Kiev, Prag, Moskva og Petersborg.
Der er ved hvert valg i Lukashenkos tid blevet afsløret systemisk svindel til fordel for ham. Og der har også tidligere blandt valgobservatører været enkelte uafhængige personer. Vigtigt denne gang var dog at flere af dem nu åbent formåede at dokumentere fusk og svindel. Følgende to eksempler er ret typiske.
Ekstra stemmesedler
I Ivatsevichy kommune, nær byen Brest i Vesthviderusland, fik to uafhængige observatører på valgsted nr. 5 – ifølge netavisen belsat.eu – lov til at overvære valghandlingen.
Ifølge reglerne skulle antallet af afgivende stemmer hver aften offentliggøres. Men den ene observatør, Aleksandr Kosovets, beretter at hver eneste af valgets første fem dage var det officielle samlede antal afgivende stemmer højere, end hvad de to havde optalt.
De indleverede derfor hver dag skriftlige protester til myndighederne. De to påviste, at der må have været smidt ekstra stemmesedler i stemmeboksene efter lukketid. Og da disse stemmer blev optalt lørdag aften, var der afgivet 800 for Lukashenko og 90 for Tikhanovskaja.
På valgdagen søndag den 9. august – hvor begge observatører var til stede hele dagen – blev der afgivet 1930 stemmer. Her fordelte stemmene sig helt anderledes: 700 til Lukashenko og 966 til Tikhanovskaja – og de blev lagt oven i lørdagens resultat.
Valgsted nr. 5 fulgte dog reglerne om hver aften at offentliggøre antallet af afgivende stemmer. Og da det ikke skete på kommunens fire andre valgsteder opstod der mistanke om snyd der.
Samlet hed det sig, at Lukashenko vandt stort i kommunen. Men da Aleksandr mandag den 10. august spurgte en af optællerne om resultatet, fortalte denne, at borgmesterkontoret havde givet besked om, hvad det endelige resultat skulle lyde på.
Samme morgen blev Aleksandr på grund af sine daglige klager kaldt hen på den lokale politistation. Her fik han at vide, at man ”var træt” af hans nysgerrighed, samt at ”hvis der i aften i kommunen bliver protester eller anden slags ballade”, så vil han blive betragtet som skyldig, og de ”skulle nok finde en lovparagraf” til at fængsle ham efter.
Aleksandr er stadig sikker på, at Tikhanovskaja faktisk fik flest stemmer i denne kommune.
Youtube-kanalen Belarus Lives Matter og avisen KP fremlagde straks efter valget en samtale, hvor man hørte formanden for valgsted nr. 25. i byen Vitebsk ved optællingen direkte anmode de tilforordnede om at ændre stemmetallene til fordel for Lukashenko.
UPROPORTIONEL MAGTANVENDELSE
Fire aftener i træk har alternative hviderussiske og russiske tv-kanaler bragt direkte reportager fra gaderne i Minsk. De giver et helhedsindtryk af en vred, men magtesløs og chokeret befolkning.
Primært er der tale om unge mennesker, der protesterer ved at klappe i hænderne. De blev vilkårligt og brutalt overfaldt af kampklædte OMON-styrker med knipler, skjold og visir. Det samme skete for fredelige folk, der gik på fortovet eller standsede op i parker og ved stoppesteder. OMON-folk iklædt kampuniformer brød vildt ind i indkøbscentre og slæbte folk af sted til pansrede politivogne. Som reaktion på uproportionel magtanvendelse, på vandkanoner, tåregas og chokgranater blev der på enkelte veje opført mindre barrikader.
To afdelinger på Zhlobin stålværket var de første, der nedlagde arbejdet med krav om frihed for de politiske fanger og afholdelse af nye frie præsidentvalg. Her ankom kampklædte OMON-styrker og arresterede 60 arbejdere.
Protester i Minsk var forventet, men ikke i det omfang. Og helt uventet opstod masseprotester også i 30 andre byer, hvor politistyrkernes vold er eskaleret. Onsdag aften blev der gjort status. Antallet af arresterede var nu på over 6000 og to er meldt dræbt.
Lukashenko har også tidligere, forud for diverse valg, virket nervøs. Men denne gang var hans usikkerhed begrundet og derfor greb han til massiv overmagt. Antagelig fastholder hans fundament – en overvældende skare embedsfolk, hæren og ordensmagten – deres støtte til ham og hans rolle som landsfader.
Alternative medier omtalte dog onsdag dels eksempler på at ansatte i politiets særlige OMON-styrker i protest demonstrativt har smidt deres uniform ud og bedt om opsigelse, og dels at politiet mandag aften i byen Lida nægtede at bekæmpe demonstranter. De lagde deres skjold ned på asfalten og man måtte tilkalde politiforstærkninger fra andre byer.
I forhold til de sidste dages magtarrogance citerede korrespondenten for Moskva-avisen KP, i sin reportage fra Minsk en af demonstranterne: ”Vi vil ikke behandles som slaver. Vi tænker på vores fædre, der kæmpede modigt under krigen og ofrede livet. Vi skal være deres minde værdige”
ARBEJDSNEDLÆGGELSER
Både den 10. og 11. august kom det til kortvarige arbejdsnedlæggelser i flere byer. Aktionerne virkede ikke koordinerede.
To afdelinger på Zhlobin stålværket var de første, der nedlagde arbejdet med krav om frihed for de politiske fanger og afholdelse af nye frie præsidentvalg. Her ankom kampklædte OMON-styrker og arresterede 60 arbejdere.
Netavisen Focus.ua og Radio Liberty meddelte, at der på Minsk El-tekniske Kozlov-fabrik blev afholdt fagligt møde midt på dagen. Her fordømte den faglige klub og virksomhedens direktør i en fællesudtalelse ”de ulovlige arrestationer af demonstranter og afkoblingen af internet”.
Desuden hed det: ”Stands de provokationer der finder sted for at retfærdiggøre OMON-politiets handlinger”. I løbet af dagen strømmede ansatte fra andre fabrikker til Kozlov-fabrikkens protestmøde.
Således kom ifølge netavisen 112.ua ansatte ved projekteringsinstitut Belenergoset-projekt i deres frokostpause ud på gaden. De klappede taktfast og sluttede sig til mødet på Kozlov-fabrikken, imens forbipasserende bilister dyttede for at vise deres støtte. Senere mødte politiets kampklædte OMON-styrker op og fik mødet ophævet.
Der var i Minsk desuden arbejdsnedlæggelser på halvleder-fabrikken Integral og på forskningsinstituttet for pulvermetallurgi. Desuden kørte trolleybusserne i en af Minsks garager ikke ud på linjen forud for aftenholdet. Det skete i solidaritet med en af deres kolleger, der var blevet slået ned af politiet.
Ifølge netaviserne Charter-97 og NEXTA Live blev disse aktioner fulgt op af ansatte både på Minsk margarinefabrik og Zhabinkov Sukkerfabrik. På flere virksomheder, eksempelvis på fabrikken Belshina i byen Bobrujsk, har de ansatte udsendt støtteerklæringer. Også i byen Grodno var der ifølge netavisen Vetjernyj Grodno arbejdsnedlæggelse på den kemiske fabrik Azot, der producerer kunstgødning.
På den baggrund virker Lukashenkos nyeste udtalelse om at demonstranterne er ”professionelle ballademagere og vestlige agenter” utroværdige.
Arbejdsnedlæggelser med politiske krav er i Hviderusland sjældne. Sidst det skete var i 1995, da metro-medarbejderne i Minsk strejkede efter at administrationen på opfordring af den dengang nyudnævnte præsident Lukashenko ensidigt brød den kollektive overenskomst.
Lukashenko satte også dengang bevæbnede OMON-styrker ind og forbød derefter en alternativ fagforening. Fagforeningslederen Gennadij Bykov erklærede da: ”Lukashenko accepterer intet kompromis. Han vil med magt knække arbejderbevægelsen. Hvis denne ”landsfader” besejrer metroarbejderne, bliver han svimmel og vil bilde sig ind, at han kan tillade sig hvad som helst – også at bruge bly” (altså at skyde på arbejderne – AVC).
Denne metrostrejke fik kun opbakning fra ansatte indenfor offentlig transport i Minsk og byen Gomel. Og siden har alternative fagforeninger været jaget vildt.
KOMMUNISTISK UENIGHED
Svetlana Tikhanovskaja blev under valget i kort tid symbol for en splittet opposition. Politisk er hun en nyskabelse, men er uden noget program eller organiseret bagland. Denne svaghed har både Lukashenko, ledelsen i den faglige LO og partiet KPB (med god grund) peget på og ironiseret over. I onsdagsudgaven af avisen SB og i andre officielle publikationer er Tikhanovskaja blevet hånet og ydmyget på groveste vis.
Hvideruslands kommunister er splittet i forhold til valget. KPB anerkendte resultatet og fandt valget ”frit og fair”. Partiet opfordrer nu alle, der stemte imod Lukashenko, til at ”lægge uenighed til side og arbejde for et blomstrende Hviderusland”.
Omvendt var kommunisterne i Fair World – LPSM, som er Enhedslistens søsterparti, blandt de oppositionskræfter der gik ind for valgboykot.
Efter valget har LPSM’s ledelse taget afstand fra Lukashenkos påstand om ”udenlandske agenter”. I en udtalelse fra 12. august, hedder det klart: ”Det er Hvideruslands folk der har taget initiativ til de protestaktioner, der kræver genskabelse af retfærdighed”.
Partiet påpeger at myndighederne ”totalt har krænket grundlæggende normer og regler for frie og fair valg”; udtrykker en støtte til de fredelige protester; forlanger at ”myndighederne straks stopper for voldsanvendelse mod fredelige borgere” og ”indgår i dialog med alle politiske kræfter og civilsamfundet om afholdelse af nyvalg”.
