Det krigeriske selskab

Medierne må vågne op. Der foregår alvorlige krigsforberedelser, og Danmark er med i planerne.

06. jul. 2018 – 09:00

Læserbrev

af koordinationsgruppen i Tid til fred – aktiv mod krig v/ Gerd Berlev

Med NATO’s topmøde i sigte og nye, store militærøvelser i Norge og Finland er det påtrængende nødvendigt at oplyse om den oprustning, der faktisk foregår i Norden.

Opråbet “Stop for oprustningen i Norden” gennemgår de store linier i Nato’s oprustning, der betyder, at hele Norden inddrages i forberedelserne til krig mod Rusland.

Danmark er udset til opmarchområde for tropper i en kommende krig.

Forsvarsministeriet har netop meddelt, at Danmark deltager i mega-øvelsen Trident Juncture i Norge til efteråret, og en aftale om, at Danmark skal lede øvelserne med kampflyene F-35 i Nordeuropa, er på trapperne.

Danmark er udset til opmarchområde for tropper i en kommende krig, mens Sverige og Finland sluttes tættere og tættere til Nato, og Norge allerede har fungerende amerikanske baser og store lagre af krigsmateriel.

28 nordiske fredsgrupper har i skrivende stund underskrevet opråbet og opfordrer flere til at slutte sig til.

Det er på tide, at den danske presse beskriver, hvad der foregår, at en krig på nordisk grund forberedes.

Det er på høje tid, at der tages andre midler end militære i brug.

Til orientering: Der forberedes aktiviteter i København i forbindelse med Nato-topmødet den 11. juli.

Vi vil ikke at se stiltiende til, mens der forberedes krig i vores land. Medierne må leve op til deres ansvar og formidle alsidig viden om Danmarks deltagelse i krigsforberedelser.

Konflikter skal løses, ikke forværres. Oprustning og krig er ikke en løsning.


Lars Busk

Og hvor på nordisk grund skulle denne krig finde sted?
Har russerne igen planer om at invadere Norge eller Finland?
Tanken er jo ikke ny.
I den forbindelse bør man måske forsøge at forstå, at krigen ikke starter, når invasionen sker.
Den starter, når man sætter sig til modværge.
Det er derfor en overordentlig god ide, at styrke NATO i Norden , så det bliver klart for enhver, at det er en dårlig ide at invadere.
Det kunne sikre freden.
Selv den fredselskende Sovjetunion så sig nødsaget til at gå i krig, da Nazityskland angreb 21 juni 1941. Hidtil havde man kun ført angrebskrig i Finland og Polen.
Man havde vist ønsket sig, at man havde været bedre forberedt, og ikke at have forladt sig på aftalerSe mere

Per Jensen

Jeg tror ikke, du kan overbevise én eneste bevidst læser af Arbejderen om, at Sovjet havde aggressive militære hensigter under den Kolde Krig. Og så kan du selvfølgelig henvise til anti-sovjetiske Nato-kilder om at dette var tilfældet, og jeg til mere pro-sovjetiske om, at dette var nonsens.
Så der er kun erfaringer, kombineret med gennemførte, rationelt fornuft-opbyggede argumenter, der kan påvise, om Sovjet havde planer om at invadere Norge og Finland for militært at påføre disse lande marxismen-leninismen. Hvor sandsynligt synes du selv, at dette lyder? Tror du ikke, at selv den mest ortoSe mere

Lars Busk

Det var den sovjetiske doktrin, at udbrede maximen overalt, hvor det var muligt.
Selvfølgelig havde det sovjetiske militær planer for en væbnet konflikt i Europa, ligesom NATO havde planer i dem modsatte retning. Militær planlægning tager lang tid- år, og kan ikke startes, når konflikten først er der. De ligger sikkert i divese skuffet til brug, når det bliver aktuelt.
Grunden til at disse planer ikke kom til udførelse, var, at begge sider vurderede, at risikoen var for stor i forhold til det forventede udbytte.
Dette forhold har formentlig ikke ændret sig, udover, at Rusland ikke har ambitioSe mere