Den herskende klasses tanker er i hver epoke de herskende tanker, dvs. den klasse som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt.

Kapitalen

Marx viser på samme tid, at kapitalen er altdominerende og aldeles irrationel.

Meningen var, at der skulle være udkommet to eller tre bøger mere, som skulle have beskrevet fænomener såsom finanskapitalen, jordejendommen, økonomiske kriser og den politiske økonomis historie. Det skete aldrig, men i henholdsvis 1885 og 1894 udgav vennen og samarbejdspartneren, Friedrich Engels, hvad der blev kaldt bind to og tre af Kapitalen, baseret på Marx’ omfattende noter fra 1860’erne og 1870’erne.

Det ville være synd at sige, at bogen blev en bragende succes: Det tog fem år at få solgt det første oplag på 1.000 eksemplarer. Selvom Kapitalen siden er blevet anerkendt som et af den vestlige idéhistories vigtigste værker, er det imidlertid stadig de færreste, der rent faktisk har læst bogen, selvom mange har en mening om, hvad der står i den.

Mesterlig filosofisk analyse

Marx’ analyse af kapitalens fundamentale kategorier – såsom vare, løn, værdi, merværdi og så videre – er først og fremmest funderet i en kritisk evaluering af hans samtids politiske økonomi. I en blanding af mesterlig filosofisk analyse, lige dele henvisninger til økonomiske rapporter og statistik og klassikere som Shakespeare og Dante, samt blændende flot prosa, blotlægger Marx kapitalens indre modsætninger, som de fremtræder hos dens økonomer.

Marx viser på samme tid, at kapitalen er altdominerende og aldeles irrationel. Han viser, hvordan alle menneskelige relationer hele tiden er underlagt den samme altdominerende sociale relation, kapitalrelationen, hvorved penge bliver til flere penge. Uanset om vi tilhører kapitalist- eller arbejderklassen, er vi underlagt kapitalens totale dominans. Men de forskellige måder, denne dominans udfolder sig for forskellige grupper og i forskellige sfærer, er oftest indbyrdes modstridende.

Det er et heftigt forsvar for nedbrydelsen af ikke bare kapitalen og dens stat, men også selve de økonomiske kategorier, den udgøres af.

Således peger Marx også på, hvem det er, der er i stand til at bryde denne selvmodsigende dominans: Det er arbejderklassen. Kapitalen har brug for både kapitalister og arbejdere for at fungere, men det er ikke i arbejdernes interesse at være med til at opretholde den relation, der holder dem nede. Netop derfor er Kapitalen ikke kun et tørt stykke økonomisk analyse, eller en kedelig filosofisk udredelse af fremmedgørelsens trummerum. Det er et heftigt forsvar for nedbrydelsen af ikke bare kapitalen og dens stat, men også selve de økonomiske kategorier, den udgøres af.

Stadig relevant

Derfor er Kapitalen også så relevant i dag som nogensinde før. Uanset at vi har fået fladskærme, Folkevogn Up! med CityBreak™, eller hvad man ellers kan ønske sig, er vi stadig alle underlagt det samme sociale forhold: kapital-relationen og dens kategorier, såsom lønarbejde og profit.

Jagten på profit ødelægger klimaet. Den nedbryder mennesker. Den skaber kriser, krige og katastrofer. Det er kapitalens ulvehunger efter profit, der driver den mod afgrunden, og nu som før er det arbejderklassens opgave at standse denne ulvehunger og skabe et nyt samfund, frit for kapitalen, dens kategorier og dominans.

Den herskende klasses tanker er i  hver epoke de herskende tanker, dvs. den klasse som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt.

Karl Marx,

Den tyske ideolog kapitel 1.A, Rhodos