Blogindlæg af Line Barfod
Hemmelige algoritmer bestemmer hvad du må se
I dag er det ikke stater, men de multinationale tech-giganter der sidder på den vigtige infrastruktur, som internettet er. Der er behov for, at staterne og befolkningerne griber ind og fratager dem magten.
Forestil dig at alle større veje i landet var ejet af to-tre multinationale selskaber. De kunne bestemme, hvem der måtte færdes på vejene, og hvilke færdselsregler der skulle gælde hvor. Og ikke mindst kunne de forlange betaling, når og hvor det passede dem.
Man burde overveje, om der skal oprettes statsejede internettjenester – som man tidligere etablerede statsejede jernbaneselskaber.
Det er mange år siden, at man fratog herremænd retten til at bestemme over veje, broer og færger og deres ret til at kræve betaling. I stedet fik vi gratis offentlige veje, og da bilerne kom, fik vi en færdselslov.
Men den nye infrastruktur på internettet, som i dag er af vital betydning for vores samfund, har man nærmest ingen lovregulering af.
Det er hemmelige algoritmer, der bestemmer, hvad du får at se. Både når du søger på Google, når du vil se en video på YouTube eller se det seneste fra dine venner på Facebook. Og internettjenesterne kan censurere, som det passer dem. Både fremme de oplysninger mv. de ønsker, og frasortere det de ikke ønsker.
En trussel mod pressefriheden
Man kalder det sociale medier, men de fralægger sig ethvert ansvar og er ikke underlagt presseetiske regler eller lignende som de traditionelle medier. Egentlig burde Facebook, Google osv. kunne straffes for medvirken, når der begås forbrydelser som eksempelvis trusler. Men de er så store, at de slipper.
Internettet er et fantastisk værktøj og har medført store forbedringer. Men det er også en trussel mod den personlige frihed, pressefriheden, kunstnere og traditionelle medier samt samfundsøkonomien og også klimaet – på grund af det store energiforbrug til deres servere.
Persondatareglerne er et skridt på vejen til en bedre beskyttelse af persondata, men reelt trykker langt de fleste af os ja og samtykker i, at vores persondata kan registreres, behandles og handles. Ofte uden at vi har læst alt det, der står. Vi ved godt, at vi burde sætte os ind i, hvordan vores persondata anvendes, men vi ved også, at hvis vi ikke trykker ja, så kan vi ikke komme videre med at finde oplysninger, købe et produkt, eller hvad vi nu er i gang med.
Statsejet internet
En så vigtig en infrastruktur som internettet er i dag burde være under offentlig kontrol. Man burde overveje, om der skal oprettes statsejede internettjenester. Tidligere etablerede man statsejede jernbaneselskaber i mange lande, fordi jernbanen var afgørende i industrialiseringen. I dag vil det være oplagt at etablere statsejede internettjenester, som befolkningen havde tillid til, og som skabte udvikling udfra samfundsinteresser i stedet for investorernes interesser.
For eksempel burde de nordiske lande være rige nok til sammen at kunne opbygge internettjenester, som ikke kun kunne bruges af nordiske borgere, men af folk i hele verden.
Men som minimum bør der komme lovreguleringer, der eksempelvis sikrer, at alle algoritmerne, der bestemmer, hvad vi får at se, skal være offentligt tilgængelige. Hvis jeg søger på Danmark, hvorfor er det første resultat så Sygeforsikringen Danmark? Formentlig fordi de har betalt Google for at stå først, men det fremgår ingen steder.
I dag er det ikke stater, men de multinationale tech-giganter der sidder på den vigtige infrastruktur. Der er behov for, at staterne og befolkningerne griber ind og fratager dem magten.
Dagbladet Arbejderen
