19. november 2014 – kl. 11:45 – af Flemming Hardy Olsen (WebAnsvarlig)
Regeringen lægger i sin vækstpakke op til, at kommunerne skal kunne stille færre krav til private bygherrer. Bindegalt knæfald for kapitalinteresser, lyder reaktionen fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL)
Kommunerne skal ikke længere have mulighed for at stille krav om energieffektivt byggeri, lyder et af elementerne i regeringens vækstpakke. Det vil underminere Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, vurderer hovedstadens teknik- og miljøborgmester.
”Regeringen er åbenbart mere optaget af at skaffe bugnende bankbøger til private bygherrer end at bekæmpe de klimaforandringer, der truer vores fælles fremtid. I København stiller vi helt bevidst krav om energieffektivt byggeri, fordi vi vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Og min erfaring er, at store dele af byggeriet sætter pris på, at vi stiller strenge krav, da det giver dem muligheden for at udvikle den nye teknologi, der skal blive til fremtidens eksportsucceser,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Regeringen overvejer samtidig at fratage kommunerne muligheden for at stille krav til bygningshøjder, bebyggelsesprocenter og æstetik af hensyn til de private bygherrers indtjeningsmuligheder.
”Regeringen er ude i et bindegalt angreb på det kommunale selvstyre. Hvis regeringen kommer igennem med sine planer, vil private investorer kunne tæppebombe byerne med endeløse rækker af skyskrabere, uden at vi som kommune kan gribe ind og sikre de ting, der gør storbyen værd at leve i. Der ville ikke blive plads til grønne områder, og højhuse vil skygge for solen og skabe ulidelige problemer med blæst. En cykeltur i fremtidens København vil komme til at foregå i konstant mørke og modvind,” frygter Morten Kabell.
Det nye vækstudspil er i direkte modstrid med regeringens egen tænketank ”Byen 2025”. Her lød anbefalingen, at der var brug for at give byerne bedre muligheder for at presse private bygherrer til at bidrage til at genoprette sammenhængskraften i byerne. Blandt andet pegede tænketanken på, at kommunerne skulle have muligheden for at stille krav om billige boliger i de attraktive bydele.
”København er i dag på vej til at blive en delt by, hvor folk i gode job kan isolere sig i attraktive rigmandsghettoer, mens arbejdsløse og københavnere med sociale problemer er henvist til de udsatte byområder. Hvis vi skal fremtidssikre vores byer, skal kommunerne have flere og ikke færre muligheder for at påvirke udviklingen af byerne,” siger Morten Kabel
