forord af Flemming Hardy Olsen, webredaktør
“Som mangeårigt medlem af min fagforening (nu 3f) har jeg fundet det relevant at bringe dagens læserbrev af Henning Overgaard fra debatsiden i Arbejderen. Det giver samtidigt god mening at LINKE til Finn Jennes 1 Maj tale holdt i Skagen foråret 2018. Læs herunder, god fornøjelse!”
KLIK = Læs Finn Jennes 1 Maj tale om den danske MODEL…….den-danske-aftale-model-om-overenskomster/
25. okt. 2018 – 08:47
Læserbrev
af forbundssekretær Henning Overgaard, 3F
Regningen sendes til Krifa-kundernes kolleger på arbejdspladsen og til LO-fagbevægelsen – og suppleres oveni med krav om lovregulering af arbejdsmarkedet.
Endnu engang er det lykkedes Krifa – med velvillig assistance fra blandt andet Jyllands-Posten – at tegne et billede i offentligheden af deres kunder som forfulgte uskyldigheder, der “mobbes” af medlemmer af LO-fagbevægelsen på grund af deres tilvalg af Krifa.
Det er da ekstremt usolidarisk at sætte sine egne egoistiske behov over menneskelige fællesskaber.
Jamen, det må da også opleves som et urimeligt “overgreb, at en tillidsrepræsentant forklarer, hvem der har sikret medarbejderne fair løn- og arbejdsvilkår på virksomheden.
Eller at medlemmer af LO-fagbevægelsen har den oplevelse, at det er usolidarisk, når andre ikke vil være medlem og betale til det fællesskab, som bruger ressourcer på at forhandle de ansattes løn- og arbejdsvilkår.
I min fagforeningsbog fungerer det omvendt. Det er nemlig voksenmobning, når en ukollegial kollega vælger at stå udenfor det faglige fællesskab, som varetager arbejdspladsens brancheoverenskomst.
Det er da ekstremt usolidarisk at sætte sine egne egoistiske behov over menneskelige fællesskaber, og sende regningen videre til kollegaerne, mens man selv fortsat nyder den tryghed, fællesskabet har kæmpet for.
Det personlige ansvar
Ja, vi har frihed til at vælge, og gældende lov skal respekteres, det kan der ikke være to holdninger til. Men vi har ikke frihed til at fralægge os det personlige ansvar ved at udnytte andres omsorg og godhed.
Friheden til at vælge bør gå hånd i hånd med ansvar og hensyn til den tryghed, man selv får af fællesskabet.
Sagt på en anden måde: Når man spiser ved fællesbordet, så bidrager man også til indkøbet, hjælper med maden, og man tager selvfølgelig også af bordet efter fællesmiddagen.
Krifa’s formand har også gentaget krav om lovregulering af arbejdsmarkedet. Søren Fibiger Olesen forestiller sig altså, at folkevalgte som Joachim B. Olsen skal varetage danske lønmodtageres interesser ved fastlæggelse af minimumsløn.
Det ville da i sandhed betyde en “modernisering” af den danske model, men vel at mærke gennem et forslag katten har slæbt ind. Blandt andet fordi lønmodtagernes konfliktret samtidig risikerer at havne i lommen på det til ethvert tidspunkt eksisterende flertal i Folketinget – der som bekendt af og til består af én enkelt MF’er!
Krifa’s formand giver også udtryk for en tårepersende omsorg for de lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, som i dag ikke er omfattet af en overenskomst.
Hyklerisk omsorg
Det er naturligvis hykleri af værste skuffe, når bekymringen udtrykkes fra en ”gul” forretning, som er kommet til verden i arbejdsgivernes regi, og hvis indsats i over hundrede år primært er gået på at modarbejde de kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår, som LO-fagbevægelsens medlemmer undervejs har kæmpet, slidt, lidt og betalt dyrt for.
Alt imens har Krifa mumlet om dialog og sendt sine kunder på arbejde, imens deres kolleger gik i strejke eller blev lockoutet i deres kamp for bedre vilkår.
Lad mig stilfærdigt konstatere, at rygterne om den danske models snarlige død og manglende tilpasningsevne er en avisand med klippede vinger. Er du i tvivl, så spørg internationale mastodonter som Ryanair og Uber!
Er arbejdsgiverne ikke underlagt truslen om konflikt, kan Krifa’s formand belære os alle sammen om konsekvenserne: Så vælger arbejdsgiverne (læs: Kristelig Arbejdsgiverforening) blot en anden, mere villig og billig aftalepartner (læs: Det Faglige Hus).
Skulle Krifa’s formand virkelig for alvor blive ramt af seriøs bekymring for social dumping og et ønske om en højere overenskomstdækning på det danske arbejdsmarked, så skal Søren Fibiger Olesen være mere end velkommen til at anbefale sine kunder, at de rykker over som medlemmer – med dertil hørende indflydelse – i de relevante LO-fagforbund, herunder 3F.
Så deltager de pågældende lønmodtagere rent faktisk – og aktivt – i kampen imod social dumping og for bedre løn- og arbejdsvilkår på alle danske arbejdspladser.
Dagbladet Arbejderen
